I denne overenskomstperiode er der indført en ny type deltidsansættelse – fleksibel deltidsansat. I den forbindelse vil der være rigtig mange butiksansatte, der går fra at være ansat på de såkaldte nultimerskontrakter til i stedet at være fleksible deltidsansatte. Der følger en række rettigheder med denne ansættelsesform, og vi har samlet nogle af dem her:
Arbejdstid og varsel
- Fleksibel deltidsansatte kan ansættes i to arbejdstidsintervaller, henholdsvis 8-15 timer i gennemsnit om ugen eller 13-20 timer i gennemsnit om ugen. Man er altså garanteret mindst 8 eller 13 timer om ugen i gennemsnit afhængig af, om man er ansat på 8-15 eller 13-20 timer ugentligt.
- Arbejdstiden tilrettelægges som et gennemsnit over 16 uger i fast arbejdstidsplan (planperiode).
- Man skal altid kende sin arbejdstidsplan minimum det antal uger/måneder frem i tiden, som overenskomsten/lokalaftale foreskriver.
- Hvis arbejdsgiver vil ændre i arbejdsplanen, skal det ske med et varsel på minimum 4 uger.
- Man skal huske at informere sin arbejdsgiver, når man ikke længere opfylder kriterierne for at være omfattet af reglerne for fleksibel deltid, medmindre arbejdsgiveren på forhånd kender slutdatoen (fx når man fylder 18 år eller ikke længere er studerende).
- Hvis man i en hel planperiode har arbejde ud over det aftale arbejdstidsinterval fx 8-15 timer, er arbejdsgiver forpligtet til at ansætte vedkommende i det højere arbejdstidsinterval 13-20 timer ugentligt, hvis man skrifteligt anmoder om det.
- Hvis ens arbejdstid overstiger 20 timer i gennemsnit, har man krav på at blive ansat som deltidsansat med et fast timetal.
Overarbejde og pauser
- Som fleksibel deltidsansat kan man altid takke nej til at påtage sig mer/overarbejde, men man må gerne aftale dette med sin arbejdsgiver.
- Hvis man har aftalt merarbejde med sin arbejdsgiver, bliver det udbetalt som den sædvanelige løn inklusiv eventuelt forskudttidstillæg.
- Hvis der i arbejdstidsplanen er placeret mere end 45 timer i den enkelte uge, skal timerne efter 45 timer aflønnes som overarbejde.
- Man har krav på en halv times pause hver dag, når arbejdsdagen overstiger 5 timer.
- Hvis pausen er selvbetalt, kan man forlade sin arbejdsplads i pausen og skal ikke stå til rådighed.