Penge på vej til dig

Ved forhandlingsbordet i foråret blev det aftalt, at indbetalingen på fritvalgskontoen stiger fra 7 til 9 % næste år. Stigningen træder i kraft den 1. marts 2024.

Og hvad er det nu lige, at du kan bruge fritvalgskontoen til?

Du kan vælge mellem:

  • At få penge udbetalt, i forbindelse med at du holder fri
  • At finansiere seniorfridage
  • At finansiere barnets 2. hele sygedag, barnets lægebesøg eller børneomsorgsdage
  • At indbetale til pensionsordningen. Her skal du give din arbejdsgiver besked senest 1. august, og dit valg gælder for det kommende ferieår (1. september - 31. august).

Særligt:

  • På nogle overenskomster er der mulighed for at få en del eller hele bidraget på fritvalgskontoen udbetalt løbende med lønnen. (Kræver en lokalaftale)
  • På et fåtal af HK Privats overenskomster kan du aftale med din arbejdsgiver, at du køber fridage via fritvalgskontoen.

 

Kært barn har mange navne

I de fleste af HK Privats landsoverenskomster er der eller anden form for opsparingskonto, som medarbejderne kan bruge til forskellige formål. Fritvalgskonto, Fritvalgs Lønkonto, Valgfrit element, Særlig opsparing er blot nogle af de navne, opsparingskontoen går under.

Hvis du vil tjekke, hvad der gælder for din overenskomst, kan du finde den ved at logge på MitHK og klikke på ikonet ”Overenskomst”.