Succesfulde ydelsesdetektiver med HK-kvaliteter

Der er ikke mange danskere, der ikke har set eller hørt om den opsigtsvækkende dokumentar ”Den sorte svane” på TV2. Her blev det tydeligt for danskerne, at der foregår mange lyssky affærer på tværs af forskellige sociale grupper. For Helle Hansen og kollegerne i Odense Kommunes kontrolgruppe er det hverdag at stille skarpt på socialt bedrageri, og det gør de med en tilgang og nogle værktøjer, der på mange måder er klassiske HK-kvaliteter:

Effektiv sagsbehandling i henhold til gældende love og regler. Ordentlighed, ordenssans og overblik. Grundig research og dokumentation. Dialog med både borgere, kolleger og samarbejdspartnere…

Deres tilgang og arbejde som ydelsesdetektiver har gjort Kontrolgruppen til en succes for Odense Kommune:

    - Vi er blevet noget mere stuerene. Folk kan lide os, hvad de måske ikke kunne for 10-15 år siden. Vi kan mærke den positive fokus, der er på os. Jeg kan huske, at jeg, da jeg blev ansat i sin tid, blev spurgt: ”Er du nu sikker på, at det der dyneløfteri er noget for dig?”. Det var tidligere lidt tys-tys-agtigt, og det var ikke noget, man bare lige fortalte til folk. Samfundet i sig selv og udviklingen har gjort, at det er helt legalt, og så har ”Den sorte svane” også gjort en forskel. Der faldt de sidste mistroiske folk i forhold til vores arbejde, fortæller Helle Hansen, der er kontrolmedarbejder i gruppen.

Foto: Jens Johansen og Mette Hansen, kontrolmedarbejdere i Odense Kommune.

Når folk er blevet anonymt anmeldt, så er det næsten noget af det værste for dem. Er det en søster, en bror, en nabo eller…? Det berører folk meget, fordi de ikke ved, hvem der har anmeldt dem. Her skal vi i første omgang hen at kigge på fakta og på dokumentationen i sagen. 

- Jens Johansen, leder af Kontrolgruppen i Odense Kommune

Passer på kommunekassen

Succesen og de flotte økonomiske tal giver positiv opmærksomhed til Kontrolgruppen fra byens politikere, der netop har opnormeret gruppen fra 10 til 12 medarbejdere:

    - Jeg er kontrolmedarbejder, der er med til at sikre, at de udbetalinger af ydelser, som kommunen og til dels andre udbetaler, sker på et korrekt grundlag. At folks kontakt med os er rigtig og reel. At de ikke fortæller os historier for at opnå en vinding. Så vi passer i bund og grund på den samlede kasse, som vi udbetaler fra, lyder det fra Helle, der af mange grunde føler sig godt tilpas på kontrolhylden, hvor hun har en meget alsidig hverdag:

    - Jeg gennemgår sager. Taler med folk i vores telefontid, der ringer, fordi de har fået brev fra os. Så tager vi en snak om tingene. Jeg har nogle samarbejdspartnere, fx i Udbetaling Danmark eller andre steder i kommunen, som jeg er i kontakt med. Det kan også være politiet, der ringer og spørger ind til en sag. Jeg har måske indkaldt noget materiale eller oplysninger, fx fra borgerne, som jeg skal gennemgå, og så sætter jeg mig ellers systematisk og gennemgår en sag. Hvor er jeg nået til? Hvad skal jeg gøre her? Hvad skal jeg ellers indkalde for at kunne belyse sagen fuldt ud? Det er meget forskelligt fra dag til dag, hvor meget, der er administrativt arbejde og hvor meget, der er borgerkontakt. I nogle sager har vi måske kun kontakt med borgeren via e-boks, i andre tilfælde har vi en mere tæt og personlig dialog. For eksempel i form af et fysisk møde. Det er meget forskelligt fra sag til sag.

Når anonyme anmeldelser gør ondt

Selvom langt de fleste anmeldelser til Kontrolgruppen kommer fra andre aktører som jobcentret eller politiet, så er der dog også årligt et antal anonyme, private anmeldelser, fortæller Jens Johansen, der er leder af Kontrolgruppen:

    - Når folk er blevet anonymt anmeldt, så er det næsten noget af det værste for dem. Er det en søster, en bror, en nabo eller…? Det berører folk meget, fordi de ikke ved, hvem der har anmeldt dem. Her skal vi i første omgang hen at kigge på fakta og på dokumentationen i sagen. Hvad siger loven? Er de berettiget eller ikke berettiget? Får de nogle penge, som de ikke skal have? Der må vi ikke have et forhold til borgeren og synes, det er synd for dem. Det handler simpelthen om lovgivningen og om, hvad der er faktuelt i sagen. Det er det, vi skal kigge på, siger Jens og fortsætter:

    - Omvendt kan vi i de situationer også hjælpe borgere, der er blevet anonymt anmeldt, når vi grundigt undersøger anmeldelsen og kan konstatere, at det foregår helt korrekt. Det er også en sejr og et godt udfald, når der ikke er noget at komme efter, og når borgeren ikke snyder. Samtidig viser det, at der også har siddet kolleger i systemet, der har gjort det korrekt.

Helle tilføjer:

    - I den slags sager ender det ofte med, at vi kan give borgerne håndslag på, at alt er godt, og at de er berettigede til at få den ydelse, de får, så de kan ranke ryggen, når de går herfra. I enkelte situationer kan vi hjælpe dem videre, hvis de har været udsat for en hel del chikane, før de bliver anmeldt til os. Så kan de måske gå videre med en egentlig stalking-sag.

Vi har lov til at snakke med borgerne, og vi har lov til at råde og vejlede. Vi har menneske til menneske-kontakt, og der er mange steder i samfundet, man ikke kan og har tid til det mere. Derfor er det jordens bedste job.

- Helle Hansen, kontrolmedarbejder i Odense Kommune

Ordentlighed, faglighed og forskellighed

Når du taler med både Helle og Jens om deres arbejde i Kontrolgruppen, så fornemmer du hurtigt, at ordentlighed er en fællesnævner i deres og gruppens arbejde:

    - Noget af det, vi går rigtig meget op i, er fagligheden, og vi skal simpelthen have styr på det, vi laver. Lovgivningen er alfa og omega, men den er ikke altid nem, og der er al mulig slags lovgivning, vi skal forholde os til, siger Jens, der netop ser det som en af sine egne vigtige opgaver at have et overblik over udviklingen i lovgrundlag og regelsæt:

    - Jeg har selvfølgelig personalemæssigt og fagligt ansvar, men jeg sørger samtidig for, at vi har styr på lovgivning, arbejdsgange osv., så medarbejderne til gengæld har helt styr på, hvad de skal og bare kan gå i gang med deres sagsbehandling. Her er det i øvrigt en stor fordel, at medarbejderne i gruppen har vidt forskellige baggrunde og er eksperter på forskellige områder.

Helle er helt enig i, at den faglige forskellighed i gruppen er til fordel for både medarbejdere og borgere:

    - Vi bruger hinanden rigtig meget til sparring på de kompetencer, vi hver især har. Er der kolleger, der er rigtigt gode til kontanthjælp, så er det dem, man går til, hvis man er i tvivl. Eller der er måske andre, der er gode til sygedagpenge, enkeltydelser, CPR-lovgivning osv. Vi holder samtidig vores faglige timer sammen, hvor vi har sager med og får delt den viden, vi har om en særligt besværlig sag. Den kan vi bringe op, og så åbner den der Pandoras æske sig, fordi der måske kommer en del forskellige forslag til måder at løse sagen på.

En blød side?

Midt i ordentligheden, fagligheden, den pertentlige sagsbehandling, en strikt fortrolighed osv. er det relevant at spørge, om der også er plads til en blød, forstående side i Kontrolgruppens arbejde? Helle har et bud på et svar:

    - Det handler primært om reglerne og om de kommunale penge, men derfor kan man da godt have den anden side, hvis der sidder et menneske eller en familie, der har brug for noget hjælp. Så hjælper vi dem videre til der, hvor de kan få den hjælp, når de andre ting er på plads. Der er ingen tvivl om, at borgere snyder af forskellige grunde. Der er nogen, der snyder, fordi de kan, og så er der nogen, der gør det, fordi de er nødt til det for, i deres optik, at få tingene til at hænge sammen.

    - Vi skal som sagt sikre alle borgere en lige behandling ud fra den samme lovgivning, men vi kan jo alligevel ikke behandle alle borgere ens, da både de og sagerne er forskellige. Det handler også om, hvad det enkelte menneske, du møder, kommer med som person. Er det nogen, der fx er blevet chikaneret over en meget lang periode eller som måske er førtidspensionister og virkelig har det hårdt? Eller er det måske en enlig mor eller far, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, men på sociale medier giver udtryk for noget andet og her giver indtryk af, at alt er godt? Det ved de folk, der står udenfor og ser på personen måske ikke, når de anmelder vedkommende, men det skal vi kunne gennemskue. Derfor er det også i nogle situationer langt bedre at starte med et møde med borgeren selv, lyder det fra den rutinerede kontrolmedarbejder, der kom til Kontrolgruppen, da den for år tilbage opnormerede fra fire til fem medarbejdere.

”Verdens bedste job…”

Efter snart 40 år i Odense Kommune kan Helle Hansen konstatere, at hendes job som kontrolmedarbejder i Kontrolgruppen ikke bare samler størstedelen af de faglige erfaringer, hun havde med sig ind i jobbet. Hun føler også, at hun har, hvad hun kalder ”verdens bedste job…”:

    - Jeg tror, at vi hver især i gruppen har et særligt gen for retfærdighed, og så kan man folde det ud hver især, og samtidig er vi sandhedselskende og arbejder ud fra nogle gode menneskelige værdier. Jeg ved godt, at kommunekassen ikke er så stor, og at der er mange mennesker, der har brug for hjælp. Skal vi kunne give den hjælp, så skal pengene være der, og så er der nogen, der ikke skal tage selv af midlerne. Der ved jeg, vi gør en forskel. For hver gang, vi sparer en krone, så kan den bruges korrekt et andet sted.

Jens, der selv startede som menig kontrolmedarbejder, inden han for nogle år siden blev leder af Kontrolgruppen, er enig med Helle:

    - Det er et spændende job, hvis man godt kan lide både at arbejde med borgere, lovgivning, dokumenter osv. Der kan da godt være to dage, der er ens, men der er altså også bare en udvikling hele tiden. Vi skal hele tiden udvikle os i forhold til, hvad vi ser efter, hvad borgerne gør osv. Derfor skal man i vores afdeling hele tiden være klar på at følge godt med. Ellers er det umuligt at være her. For den måde, vi arbejder på i dag, er fuldstændig anderledes, end da Helle for eksempel startede i afdelingen. Alene det at vi på få år er gået fra otte til tolv medarbejdere har betydet en stor udvikling, siger han, inden Helle får det sidste ord:

    - Vi har lov til at snakke med borgerne, og vi har lov til at råde og vejlede. Vi har menneske til menneske-kontakt, og der er mange steder i samfundet, man ikke kan og har tid til det mere. Derfor er det jordens bedste job. Det tror jeg, at alle her vil sige, selvom der selvfølgelig også er dårlige oplevelser indimellem, men dem er der heldigvis ikke ret mange af.