De sjællandske medlemmer af HK Privat har opnået den største lønstigning i procent blandt alle HK-afdelinger i den seneste lønstatistik.
Lønnen steg med 3,6 procent fra 2023 til 2024, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 3,3 procent.
Når man sammenligner denne lønstigning med inflationen for oktober 2024, som var på 1,6 procent, betyder det, at det gennemsnitlige medlem har oplevet en reallønsfremgang på 1,7 procent. Med andre ord kan medlemmerne nu købe mere for deres løn end tidligere.
Dog er der stadig udfordringer. I 2022 nåede inflationen 7,7 procent, hvilket medførte et markant fald i købekraften. Nogle af HK Privats medlemsgrupper mærker fortsat konsekvenserne af dette to år senere.
Derfor er det også vigtigt at tage initiativ til en individuel lønforhandling og sikre, at lønnen afspejler både indsats og markedets udvikling.
Vigtigt med individuel forhandling
Din løn er ikke kun bestemt af overenskomster – den afhænger også af, at du selv tager ansvar og griber muligheden for at forhandle.
En vellykket lønforhandling kan ikke kun give dig flere penge mellem hænderne, men også anerkendelse for dit arbejde og dine kompetencer. Derfor er det afgørende at være godt forberedt og kunne argumentere for din værdi, når du sætter dig til forhandlingsbordet.
Vores råd til lønforhandlingen