Der er tidligere afviklet TR-stormøder om overenskomster i Messe C. I 2018 deltog mange af HK Kommunals tillidsrepræsentanter ved et kæmpe arrangement sammen med kolleger i mange andre fagforbund. Der er aktuelt 1.317 tillidsrepræsentanter i HK Kommunal, så der er ikke forventninger om 10.000 deltagere som i 2018. Videoen er fra Messe C's eventafdeling.
Så mange som muligt af HK Kommunals mere end 1.300 tillidsrepræsentanter mødes 3. juni 2025 i en stor messehal i Fredericia. Stormødet bliver det første fælles startskud til et forløb, der forhåbentlig kommer til at involvere rigtig mange medlemmer i deres kommende overenskomst.
Opbakning og engagement er forudsætningen for et godt resultat ved forhandlingerne, og på stormødet vil et nyt kampagnekoncept og en ny, digital platform til medlemsinvolvering blive præsenteret.
Som deltager kommer du til at mærke det fælles 'hvorfor gør vi det’. Og både samtaleværktøjer og den nye digitale platform vil blive afprøvet.
Programmet vil veksle mellem oplæg, aktivitet ved bordene og aktivitet i plenum via digital involvering. Stormødet får besøg af en række gæster: FOA-formand Mona Striib i hendes egenskab af formand og forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet, tv-vært og komiker Jan Gintberg og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.
Endeligt program forventes klar i april 2025. Du kan allerede tilmelde dig fra i dag.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt: Tirsdag 3. juni 2025 kl. 10-15.30. Der serveres morgenmad fra kl. 9. Kom i god tid af hensyn til registrering. Bemærk, at der efter stormødets afslutning er en uformel reception med lidt godt til ganen.
Sted: Messe C Fredericia, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia.
Deltagerkreds: Alle HK-tillidsrepræsentanter og -fællestillidsrepræsentanter på arbejdspladser med overenskomst med HK Kommunal. Suppleanter kan deltage, hvis deres TR eller FTR er forhindret i at være med. TR-suppleanter, der skal tilmeldes i stedet for TR, skal tilmelde sig direkte til Annie Due Jensen i HK Kommunals sekretariat enten på tlf. 3330 4421 eller på mail til: annie.due.jensen@hk.dk.
Tabt arbejdsfortjeneste: HK Kommunal udbetaler refusion direkte til din arbejdsgiver, som du kender det fra dit almindelige TR-arbejde. Når du er færdig på stormødet, vil du få tilsendt en blanket, som du skal udfylde og give til din arbejdsgiver.
Rejse- og transportudgifter: HK Kommunal dækker dine udgifter mod dokumentation til rejse med tog og bus. Vælger du at køre i egen bil til stormødet er reglerne sådan:
- Er du alene i bilen modtager du kilometergodtgørelse efter statens laveste takst og evt. broafgift.
- Har du/I kørt sammen i bil, modtager du kilometergodtgørelse efter statens højeste takst og evt. broafgift. Det kræver dog, at du kontakter Annie Due Jensen i HK Kommunals sekretariat enten på tlf. 3330 4421 eller på mail til: annie.due.jensen@hk.dk, så du kan få en ny afregning tilsendt.
Når mødet er slut, vil du automatisk via MitHK.dk modtage en blanket til refusion af kørsel direkte til din NEM konto.
Transport: Der er indsat shuttlebus for dem, der kommer med tog. I tidsrummet kl. 9-9.45 er der indsat shuttlebus mellem Fredericia Banegård og Messe C. Når mødet er slut, er der shuttlebus retur fra Messe C til Fredericia Banegård i tidsrummet kl. 15.30-16.15.
Tilmelding: www.hk.dk/aktuelt/kalender/D2292272984
Tilmeldingsfrist: Mandag 26. maj 2025 kl. 10.
Afmeldingsfrist: Senest onsdag 28. maj 2025. Afbud sendes til annie.due.jensen@hk.dk. Skulle det blive nødvendigt med afbud på dagen, kan du ringe på tlf. 2547 5513.
OK26: Hovedpunkter i forløbet frem mod næste overenskomst
Stormøde for alle HK Kommunals tillidsrepræsentanter
1. september 2025
"Kickoff-møder" i de syv HK-afdelinger for alle tillidsrepræsentanter. Det bliver et hybridmøde, hvor afdelingerne er i forbindelse med hinanden og et studie i forbundshuset. Reservér dagen. Du vil modtage en invitation fra din HK-afdeling.
OK26-kampagneuger med aktiviteter på arbejdspladser inden for HK Kommunals overenskomstområder.
Frist for indsendelse af krav fra afdelinger, klubber og medlemmer til HK Kommunals sekretariat
HK Kommunals forbundssektorbestyrelse vedtager overenskomstkrav
Forhandlingsfællesskabet holder repræsentantskabsmøde og vedtager generelle krav
Parterne udveksler krav
Sidste frist for at nå til enighed mellem parterne
Urafstemning om forhandlingsresultatet
Den nye overenskomst træder i kraft.