
De to tillidsrepræsentanter, Dorte Christensen TV2 Kvægtorvet og Lone Routhe Madsen TV2 Teglholmen, var med til at forhandle den nye overenskomst sammen med faglig konsulent i HK Stat Charlotte Bach.
Efter et langstrakt forhandlingsforløb, som til sidst måtte en tur forbi Forligsinstitutionen, lykkedes det tirsdag den 11. marts kl. 23 at få en aftale i hus om et smalt resultat og fornyelse af overenskomsterne mellem TV 2 og henholdsvis HK Stat, Dansk Metal og 3F.
Overenskomsterne er etårige og gælder fra 1. marts 2025 og indtil 28. februar 2026.
Følgende er aftalt:
- Basislønnen stiger 3 procent pr. 1. marts
- I tillæg til barselsaftalen indføres 26 ugers lønret i forbindelse med sorgorlov
- Sociale forældre bliver sidestillet med far/medmor med hensyn til forældreorlov
Modsat størstedelen af HK Stats medlemmer, som er omfattet af OAO-S Fællesoverenskomsten, har HK'erne i TV 2 og DR deres egne overenskomster. Se alle HK Stat overenskomster
Frem til 1. april vil hver af de 3 forbunds overenskomster blive forhandlet helt færdig. Derefter vil det samlede resultat blive sendt til urafstemning blandt HK Stats medlemmer ansat på TV 2 Danmark.
Hvis du har spørgsmål til resultatet, er du velkommen til at kontakte Charlotte Bach på mail charlotte.bach@hk.dk