Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal, debatterer om fremtidens jobindsats. Foto: Tom Ingvardsen
Der har nu i en årrække hersket uvished om, hvordan politikerne vil skrue den helt centrale velfærdsydelse sammen, der handler om at sikre, at mennesker ikke lades tilbage på passiv forsørgelse.
Sådan skriver HK Kommunals næstformand, Kasper Ejlertsen, i et større indlæg i Altinget.
Næstformanden henviser til, at borgere og jobcentermedarbejdere lige siden de første politiske udmeldinger i efteråret 2022 har ventet på en afklaring om, hvad de kan forvente sig af fremtidens jobindsats. For medarbejdernes vedkommende handler det også om den løbende jobusikkerhed.
Uvisheden stiger
Samtidig haster det ifølge Kasper Ejlertsen af helt praktiske grunde med at lande en aftale, fordi beskæftigelsesreformen efter planen skal indfases allerede næste år. Og kommunerne er allerede i gang med planlægningen af 2026-budgettet.
- Det er både bekymrende og urimeligt, at den politiske afklaring trækker ud, så kommunerne og deres medarbejdere nu har endnu kortere tid til at indrette sig efter rammerne i den kommende reform, lyder det i indlægget.
Uvisheden tager ovenikøbet nu til i styrke, fordi regeringen jonglerer med, at kommunerne engang i fremtiden selv skal finde besparelser på 800 millioner kroner, så regeringen kan nå de tre milliarder kroner, den tilsyneladende har svært ved at finde.
- Det er under al kritik, at regeringen tilsyneladende vil give aben videre til kommunerne. For det betyder jo, at det limbo, borgerne og de ansatte efterhånden længe har befundet sig i, ser ud til at fortsætte i kølvandet på reformen, skriver Kasper Ejlertsen.
Meningsløse besparelser
Det ligger ifølge næstformanden i kortene, at de 800 millioner skal findes på nogle af de mest virkningsfulde beskæftigelsesindsatser for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet – de såkaldte ØVO-tilbud.
De tilbud omfatter blandt andre vejledere, mentorer, virksomhedskonsulenter og de ungemedarbejdere, der skaber mulighed for, at unge ikke sidder fast i offentlig forsørgelse. Besparelser på de indsatser giver meget lidt mening, understreger Kasper Ejlertsen.
- Bemærkelsesværdigt er det også, at politikerne med den ene hånd har et berettiget fokus på de titusinder af unge, der står uden arbejde eller uddannelse, mens man med den anden hånd altså nu er ved at amputere den håndholdte hjælp til netop disse unge, skriver han i Altinget.
Dyrt i længden
Næstformanden slår fast, at investeringer i beskæftigelsesindsatsen betaler sig – også på bundlinjen i det kommunale regnskab.
- Og hvor mon den meget omtalte værdighed bliver af, hvis man har sparet de værktøjer væk, der kunne have hjulpet den udsatte borger med at finde sig selv på en arbejds- eller uddannelsesvej? Med uigennemtænkte besparelser risikerer vi at smide særdeles velfungerende indsatser ud med badevandet, lyder det fra Kasper Ejlertsen, der fortsætter:
- Hvis titusinder af borgere bliver efterladt på perronen på passiv forsørgelse, vil det blive en dyr løsning. En så massiv besparelse på beskæftigelsesindsatsen, som politikerne lægger op til, vil blive mere end udhulet af langt større udgifter på socialområdet. En stigning i den strukturelle ledighed på bare en halv procent, vil koste seks milliarder offentlige kroner.
Der er brug for frisættelse. Færre rigide regler, mindre bureaukrati og langt mere plads til medarbejdernes faglighed. Men hvis frisættelsen samtidig ledsages af massive besparelser, bliver den ifølge Kasper Ejlertsen ikke andet end en tom skal.
- Uden de nødvendige værktøjer kan de tilbageværende medarbejdere på beskæftigelsesområdet naturligvis ikke løfte opgaven ordentligt. Lad os få en værdig reform, der sidder i skabet første gang, slutter HK Kommunals næstformand sit indlæg.