Grafik med en der stemmer

Urafstemningen løber frem til tirsdag 8. april kl. 23.59.

Så er det nu, de nye overenskomster skal til afstemning. Som medlem af HK Handel er det vigtigt, at du bruger din stemme. Det er nemlig dine løn og arbejdsvilkår de næste tre år, det handler om. Derfor er det også medlemmernes stemmer, der afgør, om overenskomsterne vedtages eller ej.

Urafstemningen løber frem til tirsdag 8. april kl. 23.59.

De nye overenskomster sikrer bl.a. højere løn, mere i pension og flere muligheder for fleksibilitet. Du kan læse alt om de nye overenskomster her.

Du kan stemme på flere måder

Hvis du er stemmeberettiget, modtager du SMS og mail med direkte link til afstemningen. Du kan også stemme via MitHK.

Formand Mette Høgh anbefaler et JA til de nye overenskomster. Hun håber, at medlemmerne engagerer sig og gør deres indflydelse gældende.

- Mit største ønske er, at så mange medlemmer som overhovedet muligt gør brug af deres ret til medbestemmelse og stemmer om overenskomsterne. Det er nemlig medlemmerne, der skal arbejde under de nye løn- og arbejdsvilkår, og derfor er det også vigtigt, at vi ved, om der er opbakning til de aftaler, vi har indgået, siger Mette Høgh.

Overenskomsterne sammenkædes

Der stemmes om alle overenskomster på det private arbejdsmarked på en gang. Det betyder, at alle overenskomster enten fornyes, hvis der er et flertal for et JA. Eller at alle områder havner i konflikt, hvis der er et flertal, der stemmer NEJ, og at det samme er tilfældet for mindst 25 pct. af de stemmeberettigede.