
Roskilde Kommune gør det lettere for unge borgere med sammensatte problematikker på tværs af flere afdelinger. Foto: Mostphotos
Roskilde Kommune har op mod 250 borgere med sammensatte problematikker på tværs af Social, Job og Sundhed.
Og som derudover får hjælp efter lov om social service §§ 82 og 85 og samtidig modtager kontanthjælp eller kontanthjælpslignende ydelser og indsats i Jobcentret.
For den gruppe etablerer Roskilde Kommune nu en helt selvstændig myndighed.
Myndigheden skal sikre, at borgerne kun skal have kontakt til én tværgående myndighedsrådgiver i stedet for myndighedsrådgivere i forskellige afdelinger, som borgerne er tildelt i dag.
Opgaven forventes håndteret af fem sagsbehandlere, der altså får ansvaret for at samtænke den enkelte borgers kontaktforløb.
Roskilde mener, at cirka halvdelen af målgruppen er under 30 år.