
Med genvalget for den kommende periode kan vi som sektorbestyrelse for HK Stat Midt fortsætte vores tætte samarbejde, arbejde videre med en række ting og samtidig lægge nye planer. Jeg ser det som et mandat til, at vi skal bygge videre på det gode fundament og dermed også sikre noget kontinuitet i vores arbejde for medlemmerne", fortæller Brita Andersen og fortsætter:
Vi har for eksempel stor fokus på en opkvalificering af vores tillidsvalgte. For vi kan se, at der hele tiden kommer flere og flere faglige sager, og at det hurtigt kan blive mere og mere udfordrende at være ansat i staten. Her kommer de tillidsvalgte til at spille en nøglerolle.
Jeg og vi forsøger i alt, hvad vi foretager os, at være tæt på medlemmerne. Det betyder meget for mig, og det er grundlaget for vores arbejde og for mine prioriteringer af vores indsats, som jeg glæder mig til at arbejde videre med
Mindre tålmodighed i staten
Brita Andersen har særligt udfordrende fokusområder, hvor hun og kollegerne i HK Stat Midt holder skarpt øje med udviklingen:
Der synes på nogle områder at være nogle udfordringer, hvor tålmodigheden hos arbejdsgiverne helt tydeligt er blevet mindre. Man skrider for eksempel hurtigere til afskedigelse. Hos os ser vi samtidig, at godtgørelserne stiger markant fra 1,2 millioner årligt for et par år siden til 4,2 millioner kroner i 2024. Hertil kommer en stigning i antallet af sager.
Netop derfor er det vigtigt for os, at vi har stærke og kompetente tillidsvalgte ude på de statslige arbejdspladser, hvor medlemmerne er mere pressede. For de tillidsvalgte, især tillidsrepræsentanterne, er i hverdagen helt tæt på kollegerne, og de kan forebygge og tage en del ting i opløbet. Derfor vil vi gerne udvikle de tillidsvalgtes rolle yderligere, så de bliver klædt på til at rådgive medlemmerne ude på arbejdspladserne. Styrkelsen af TR-rollen er et af vores projekter i den kommende periode.

AI og flere med i fællesskabet
For Brita Andersen og kollegerne i HK Stat Midt-teamet er det en konstant opgave at få flere potentielle medlemmer til at blive en del af det faglige fællesskab i HK:
Der er vedtaget en stor organiserings-indsats i HK Stat for de kommende år. Den arbejder vi med at omsætte i lokale resultater med budskaber om, at vi som HK’ere skal stå sammen, være flere og værne om fællesskabet. Vi har mange ting at stå sammen om i en tid med forandringer på vores arbejdspladser med AI og kunstig intelligens som én af dem, siger hun:
Netop AI og kunstig intelligens bliver modtaget meget forskelligt på arbejdspladserne i staten, og vi har mange medlemmer, der efterlyser nogle klare rammer fra arbejdsgiverne i forhold til muligheder og begrænsninger på området. For nogle steder er man meget forsigtige og restriktive, mens man andre steder kigger mere på mulighederne. I HK Stat Midt har vi fokus på emnet, fordi vi ved, at det betyder noget for vores medlemmer, fortæller Brita og runder af: Jeg og vi forsøger i alt, hvad vi foretager os, at være tæt på medlemmerne. Det betyder meget for mig, og det er grundlaget for vores arbejde og for mine prioriteringer af vores indsats, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.