
Foto: Mostphotos
På en tilfældig måned, altså 30 dage, fangede Aarhus Kommunes sikkerhedssystemer mere end 47.000 af de såkaldte phishing-mails. Det er mails, der har til formål at fiske adgangskoder hos medarbejdere og dermed adgang til de hellige haller af data, systemer mv.
Kommunen udsættes altså for mere end 1.500 potentielle forsøg på hacking om dagen.
Det fortæller TV2 Østjylland, der har fået kommunen til at trække tal for omfanget af ondsindede angreb.
Tallene taler deres alvorlige sprog
Over en måned er der blokeret 185.056 mails i kommunens spamfilter
- 776 af disse mails indeholdt malware, der er software, der kan gøre skade på IT-systemer mv.
- 47.179 af disse mails var 'phishing', hvor modtageren via et link afgiver koder, oplysninger eller giver hackeren adgang til systemet.
- 135.357 af disse mails var spam, altså uanmodede, men ufarlige henvendelser.
Oven i alt dette kan kommunen også registrere knap 2.000 månedlige forsøg på de såkaldte brute force-angreb, hvor hackeren forsøger at 'tvinge' sig adgang ved at prøve mange forskellige kombinationer af brugernavne og passwords for at finde den korrekte kode.
Ud over et stærkt IT-værn handler Aarhus Kommunes strategi over for medarbejdere primært om information og beredskabsøvelser.
Få styr på AI og cybersikkerhed
HK Kommunal og arbejdsgiverne har udviklet kurser i kunstig intelligens og cybersikkerhed, der udbydes gratis i hele landet. Du kan sammen med dine kolleger tage kurset på jeres arbejdsplads eller det nærmeste kursussted.
Se meget mere om, hvor og hvordan her: Kunstig intelligens og informationssikkerhed.
Læs mere om kunstig intelligens og fremtidens administration
Interesser du dig for kunstig intelligens, digitalisering og fremtidens administration, kan du her læse mere om bl.a. ChatGPT, og finde guides og nyheder fra området.