Svend Brinkmann til HK’erne: Det er okay, hvis du ikke elsker dit job

Det er okay, hvis du elsker dit job, men det er også i orden, hvis du ikke brænder for det og bare gerne vil gøre det godt nok og så gå hjem kl. 16 til dine børn eller din hobby. Men der er en tendens i samfundet til, at vi ikke længere HAR et job, vi ER vores job. Og det skaber dilemmaer, som er det, Svend Brinkmanns nye bog handler om.

Han har sammen med professor Lene Tangaard og ledelsesrådgiver Joel Haviv skrevet bogen ”Arbejdslivets dilemmaer”, der behandler de modsætninger, som mange bliver ramt af på det moderne arbejdsmarked.

- Tidligere var arbejdet en nødvendighed. Man gik på arbejde for at tjene penge til at opretholde sit liv. Det skal man stadigvæk, men i dag er arbejdet blevet et middel til selvrealisering. Det giver nogle dilemmaer. Hvor meget ønsker vi, at vores liv, mening og identitet skal lægges ud til arbejdet? Det er jo den helt store fortælling i vores samtid, som står i alle ledelsesbøger. At arbejde giver mening til livet, og at vi bliver til bestemte mennesker gennem arbejdet, lyder det fra Svend Brinkmann.

Men det er kun den ene side af sandheden, er hans og bogens pointe. For mening, udvikling, ledelse, fællesskab, teknologier, kreativitet og alt det andet, der præger arbejdslivet i dag, har også skyggesider. Bogen gennemgår 10 af disse temaer.

- Det gælder for dem alle sammen, at der er ”på den ene side” og ”på den anden side”,” siger han, men skal han koge det ned, formulerer han det sådan: Vi er gået fra at have et arbejde til at være vores arbejde.

Vi er gået fra at stemple ind som funktion til at stemple ind som hele mennesker.

- Svend Brinkmann

Gælder det også HK’erne?
- Det gør det, mener Brinkmann helt bestemt. Et eksempel på et dilemma i bogen er, at vi har fået flade organisationsstrukturer og teamarbejde på landets kontorer, som kræver, at medarbejderne selv fordeler opgaver, forhandler og tager ansvar, hvilket giver mere frihed til medarbejderne i deres arbejde. Men også mere slitage.

Det kan fx være forventningen om, at du skal være positiv og gå til arbejdet med et smil, men ifølge Svend Brinkmann kan vi ende med at blive fremmedgjort overfor vores ægte følelser, når vi skal “spille” et bestemt humør.

Men HK’erne sætterne formentlig pris på, at kollegaen ikke møder sur op på jobbet?
- De her krav startede med stewardesser og sygeplejersker, som udfører et følelsesarbejde, når de går på job. Men det har ændret sig. I dag forventes det, at medarbejdere i alle brancher, også på kontor, leverer følelser som en del af det, de får løn for. Det er deres sjæl og personlighed, de skal levere. Det er mentalt anstrengende, mener Svend Brinkmann.

Kan man komme på kursus i at blive mindre effektiv?

Et andet dilemma er, at medarbejdere forventes at være i konstant udvikling både fagligt og personligt. Du skal ikke kun på kurser i nye it-systemer, men også i selvudvikling, så du får stærkere personlige kompetencer. Faglig udvikling er godt, men konstant udvikling, også på det personlige plan, er udmattende.

Det er nok de færreste HK’ere, der føler sig tvunget til kurser i selvudvikling …
- Det er den anden pointe i det her. Selv om det er et kursus, man gerne vil på, kommer det med en pris. Arbejdsgiveren har altid en interesse i, at du udvikler dig i en bestemt retning. Også på det personlige udviklingsplan. Og den udvikling handler sjældent om, at du skal blive mindre effektiv på arbejdspladsen, siger Svend Brinkmann.

Han giver et eksempel:

- Det er jo ikke ”quiet quitting”, som er ønsket om bare at ville gøre det godt nok på jobbet og have fri klokken fire, du bliver sendt på kursus i. Selv om det måske ville være en sund personlig udvikling for dig.

Så selv udviklingskurser, du gerne tager på, kommer med en pris, mener Svend Brinkmann.

Han er udmærket klar over, at det er en svær opgave for den enkelte medarbejder at finde balancen, især fordi:

- Den ene side af dilemmaet er jo altid god. Der er en humaniserende dimension ved, at det hele menneske går på arbejde. Det er det djævelske ved det moderne arbejdsliv, at det kan være meget forførende.

- Det er fedt at få lov at arbejde hjemme, men det giver også en masse skyggearbejde, når vi burde have fri. Smeden tog ikke jernet med hjem og smedede det sammen efter arbejde, hvis han ikke nåede det. Den kamp for at få arbejdsfri tid har vi taget. Men den er på mange måder glemt nu, siger Svend Brinkmann.

Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for at få balance i arbejdslivet og løse dilemmaerne.

Den enkelte medarbejder - fx HK’eren - kan og skal vel ikke tage den kamp selv?
- Man skal være meget påpasselig med at pålægge individet ansvar for noget, som skyldes strukturelle og historiske faktorer. Det er et delt ansvar. Selvfølgelig kan vi som enkelte mennesker tage ansvar for, om vi vil være på vores arbejdsplads eller finde en anden.

- Det kan vi måske især gøre i en tid, hvor der er fuld beskæftigelse. Men der skal også fagforeninger, politikere og ledere på banen, for det er ikke muligt for den enkelte medarbejder at annullere en globaliseret megatrend, som det her er, siger Svend Brinkmann.

Det er okay ikke at elske dit job

Han holder dog fast i, at vi alle sammen skal overveje, om vi bør give det hele menneske væk til arbejdet.

Han mener, at vi skal væk fra, at vi alle sammen skal elske vores job, chef og fritid. Vi skal i højere grad anerkende, at der findes mennesker, som elsker deres job, men også mennesker, der elsker andre ting i livet. Han opfordrer til, at diversitet på arbejdspladsen ikke kun skal handle om at rumme forskellige køn, aldre, etniciteter og identiteter, men også forskellighed i syn på arbejdet.

For nogle er det meningsfyldt at gå på arbejde, fordi man har gode kolleger, som man elsker at være sammen med - ikke fordi man brænder for at løse bestemte opgaver. Andre går på arbejde og gør det fint, men finder mening i livet i deres kortklub eller familie.

Og andre igen går på arbejde for at lære noget nyt og fordybe sig i spændende opgaver, lister han op.

Med andre ord er pointen:

- Det hele er okay. Det er en vigtig pointe, at vi ikke alle sammen skal have den samme opfattelse af, hvilken rolle arbejdet spiller for det gode liv, lyder Svend Brinkmanns budskab.