tr

Kunne du overveje at blive tillidsrepræsentant? Så hold dig ikke tilbage - heller ikke selvom du ikke har prøvet det før. 

Synes du, det er spændende at have indflydelse på din og kollegernes arbejdsplads? Så har du mulighed for det ved at stille op som tillidsrepræsentant.

Det laver tillidsrepræsentanten

Som tillidsrepræsentant er man sine HK-kollegers repræsentant på arbejdspladsen. Det betyder, at man fx:

  • Samarbejder med ledelsen om udvikling af arbejdspladsen.
  • Hjælper kollegerne med at forstå deres arbejds- og lønvilkår.
  • Sørger for, at regler bliver overholdt, og overenskomsten bliver fulgt.
  • Finder løsninger og er der for kolleger, der har brug for hjælp i deres arbejdsliv.
  • Er en vigtig del af det faglige og sociale netværk på arbejdspladsen. Det kan fx være via netværksmøder, klubaktiviteter eller faglige og sociale arrangementer.

 

Sådan bliver man valgt

Vil du stille op som tillidsrepræsentant, skal du være medlem af HK Handel og have været ansat i mindst et år. Elever og medarbejdere under 18 år kan ikke vælges.

Kontakt din lokale HK-afdeling på tlf.: 7011 4545, hvis I vil opstille en tillidsrepræsentant, eller hvis I har spørgsmål