
'Bliv valg til november'. Det er overskriften på det et-dags-kursus, HK tilbyder de medlemmer af HK, der er kandidater til efterårets valg i kommuner og regioner.
Kender du en HK’er, der stiller op, så gør dem meget gerne opmærksom på dette gode og gratis
tilbud om hjælp til deres valgkamp.
Hjælpen tager form af et kort kursus med Søren Gisselmann og Jakob Sand Kirk, som er to erfarne rådgivere indenfor politik og kommunikation, der samtidig har solid erfaring fra fagbevægelsen.
Kurset samler de HK’ere, der kandiderer og gerne vil netværke med andre HK’ere. Det giver deltagerne inspiration til at samle trådene i deres kampagne, skærpe deres budskaber og skrue på de rigtige knapper på de sociale medier. Kandidaterne kommer hjem med både konkrete redskaber og en plan for slutspurten i valgkampen.
Kurset er blevet til i et samarbejde mellem de to undervisere og HK MidtVest og HK Hovedstaden.
Kurserne afholdes:
- lørdag d. 23. august kl. 10.00-15.00 hos
HK Hovedstaden på Svend Aukens Pl. 11, 2300 København
lørdag d. 30. august kl. 10.00-15.00 hos - HK MidtVest på Vestervangsvej 6, 8800 Viborg
Læs mere om kurset og hvordan man tilmelder sig i de kursusbeskrivelser, der ligger her på nyheden,
og som du kan dele med HK’ere, der stiller op.