
De fleste er vendt hjem fra ferie nu - men hvis du stadig har ferie til gode, skal du huske at bruge den. Foto: Canva.
Hvis du stadig har opsparet ferie, som du endnu ikke har brugt, er det en god idé allerede nu at planlægge, hvornår du vil holde den. I værste fald risikerer du at miste din ubrugte ferie.
Du kan se på din lønseddel, hvor meget ubrugt ferie du har tilbage.
På et ferieår (1. september til 31. august året efter) optjener du 25 feriedage (5 uger). De skal som udgangspunkt bruges i ferieafholdelsesperioden (1. september til 31. december året efter).

Du har 16 måneder til at afholde din optjente ferie.
Overfør ubrugt ferie
Hvis du ikke kan nå at bruge al din opsparede ferie inden årets udgang, kan du indgå skriftlig aftale med din arbejdsgiver om at overføre resterende ferie udover fire uger til næste ferieafholdelsesperiode.
Du kan altså overføre op til en uges ferie. De første fire ugers ferie skal afholdes i ferieafholdelsesperioden, ellers går de tabt.
Aftalen med arbejdsgiver om at overføre ubrugt ferie skal indgås senest 31. december. Alternativt vil din resterende ferie udover fire uger automatisk blive udbetalt.
Hvis du har været ferieforhindret, fx fordi du har været syg, vil du automatisk få overført op til fire ugers ferie.
LÆS OGSÅ: Særligt for ferie under barsel
Hvis du har ubrugte feriefridage (også kendt som den 6. ferieuge), så bliver de automatisk udbetalt.