
Illustration: BFA Velfærd og Offentlig administration.
"Sikkert fodfæste - i praktik, oplæring og klinisk undervisning" er en række nye materialer og værktøjer fra Branche Fællesskab Arbejdsmiljø (BFA) om samspillet mellem arbejdsmiljø og læringsmiljø. De er til alle, som har studerende og elever på arbejdspladsen - og til den studerende og eleven selv.
Materialerne giver inspiration til, hvordan elever/studerende kan forberede sig på mødet med arbejdspladsen, og hvordan I på arbejdspladsen kan udvikle arbejdsmiljø og læringsmiljø med fokus på opstart, gennemførelse og afrunding.
Hvert af materialerne er enkle at tilgå og målrettet, så de giver en håndsrækning, uanset hvilken rolle du har i forbindelse med praktik, oplæring eller klinisk undervisning.
Materialet indeholder desuden en tjekliste for god modtagelse af elever og studerende.
Hent alle værktøjer og materialer her