HK.dk logo

Nyhed

Fremtidens Administration 2025 – hyld din faglighed, og bliv inspireret

Konferencen Fremtidens Administration stiller skarpt på de nye krav til administrative medarbejdere i kommuner og regioner – med fokus på både faglighed, arbejdsglæde og de store reformer.

Du kan bl.a. høre om, hvordan reformerne påvirker administrative medarbejdere, hvordan cybersikkerhed bliver en tryg del af hverdagen, deltage i faglige workshops og høre tidligere folketingspolitiker for SF, Jacob Mark, fortælle om stress og angst. Arkivfoto: Carsten Bundgaard Andersen. 

Hvordan ser den administrative rolle ud i en offentlig sektor præget af reformer, digitalisering og stadig højere tempo? Det spørgsmål bliver taget op til årets konference Fremtidens Administration, som HK Kommunal igen er med til at arrangere sammen med Komponent.

Konferencen samler administrative medarbejdere fra hele landet og giver plads til både refleksion og faglig fordybelse. Gennem oplæg og workshops stilles der skarpt på de udfordringer og muligheder, som præger det administrative arbejde i dag – fra cybersikkerhed og kunstig intelligens til stress, kritisk tænkning og borgerdialog. Også de store forandringer i den offentlige sektor og deres betydning for den administrative praksis bliver sat til debat.

Programmet er sammensat med øje for både bredden og dybden i det administrative felt – og for at give deltagerne konkrete værktøjer og ny viden med hjem.

Se programmet, og tilmeld dig her