Hvorfor insisterer I på at være sårbare på jobbet og tale højt om diagnoser? Hvorfor vil I ikke være chefer? Og hvad er der med det der Rizz og Skibidi Toilet?

Det kan være svært for de ældre generationer at forstå den unge generation på arbejdsmarkedet. Og omvendt.

I denne episode ser vi på de fordomme, de forskellige generationer har om hinanden, og stiller skarpt på, hvem Generation Z egentlig er? Og på hvordan deres livsanskuelse påvirker deres arbejdsliv - deres syn på sårbarhed, følelser og diagnoser. Frihed og karriere. Hierarkier og chefer. Og datedage og tømmermændsfri.

Sofie Diemer, der er Gen Z’er, snowflake og med egne ord har buldrende ADHD, er med som gæst. Og nåh ja, så skriver hun bl.a. satire, har udgivet en digtsamling og er huskunstner på teatret Aveny-T. Og så er hun vært på DR-podcasten ”Sofie og de nye tider” om netop generationskløfter.

Hun deler ud af sin erfaring - og fortæller, hvorfor hun mener, at både unge og gamle bør træne deres tolerancemuskel.