
EM for fagtalenter er i gang i Herning, og handelsbranchen er repræsenteret med både en deltager fra detailhandelsuddannelsen og to fra handelsuddannelsen.
Tusinder af øjne fra hele Europa er i disse dage rettet mod blandt andre tre danske fagtalenter fra handelsbranchen.
To fra handelsuddannelsen / Bestseller – Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen – dyster nemlig ved EuroSkills om at være Europas bedste inden for entreprenørskab of forretningsudvikling.
Samtidig dyster Louise Søltoft Pedersen fra detailhandelsuddannelsen / Bering Blomster i blomsterdekoratør-konkurrencen.
Vinderen kåres ved en stor ceremoni lørdag d. 13. september. I mellemtiden kan du se billeder fra konkurrencen her.

Louise laver en vikingebuket. Foto: Lisbeth Holten / World Skills Europe

Den færdige buket. Fagtalenter fra en række andre lande er også med i konkurrencen.

Iben og William præsenterer deres målgrupper. De dyster om at lave gode og bæredygtige forretningsmodeller.

Kongen var forbi EuroSkills om torsdagen. Foto: Jesper Van / World Skills Europe.