
HK har en lang og stolt historik for at varetage arbejdstagernes interesser.
Det er i dag 125 år siden, at HK blev oprettet. Det fejrer fagforeningen ved at hejse både Dannebrog og HK-flaget.
Forbundet blev stiftet, da en række lokale forbund og foreninger for handels- og kontorfunktionærer besluttede sig for at gå sammen og danne hovedforbundet ”H.K.”. Forbundet havde blandt andet som sine erklærede mål at få indført:
- Kortere arbejdstid
- Søndagslukket
- Ligeløn for mænd og kvinder
HK Handels historie starter dog faktisk allerede i 1897. Her oprettede københavnske handelsansatte nemlig ”De Danske Handelsmedhjælperes Forbund af 1897” på en beværtning på Istedgade.