Hver fjerde arbejdsgiver siger i en ny undersøgelse, at de fremadrettet vil tilbyde mindre hjemmearbejde.
Undersøgelsen, som konsulenthuset Ballisager har lavet, udkom næsten samtidig med, at Novo Nordisk for nyligt meddelte, at de lukker ned for hjemmearbejde.
Så er hjemmearbejde historie?
Altså, faktisk er det jo kontorarbejdet, der er historie, ifølge Peter Holdt Christensen, der er lektor på CBS og har forsket i hjemmearbejde.
Det var tys-tys før pandemien
- I over 100 år er vi dukket op på et kontor hver dag for at udføre vores arbejde, mens hjemmearbejdet, som vi kender det i dag, kun er få år gammelt, forklarer han.
Før COVID-19 lagde kontorlandskaberne øde, var hjemmearbejde om ikke ligefrem en sjældenhed så i hvert fald ikke kutyme.
- Før Corona var det nogle steder lidt tys-tys, at man arbejdede hjemme, og man kontaktede i hvert fald ikke folk, hvis de undtagelsesvist var nødt til at sidde derhjemme, siger Peter Holdt Christensen, og derfor er det her med hjemmearbejde som en integreret del af arbejdsmarkedet og arbejdslivet et opgør med en 100-årig historie.
Og i en brydningstid vil udviklingen bølge frem og tilbage, mens vi famler os frem til en arbejdsform, som fungerer for de fleste, siger han.
For der har - fortæller han - været problemer nogle steder med den måde, hjemmearbejde har fungeret på. Hjemmearbejdet rykkede meget pludseligt ind i vores liv, da pandemien ramte, så det kan være, at det først er nu, arbejdspladserne kan se, om deres model for hjemmearbejde fungerer, eller om den skal justeres.
Nyansat på et tomt kontor
Der er 3 hensyn, der skal gå op i en højere enhed, ifølge Peter Holdt Christensen, hvis en arbejdsplads skal trives i balancen mellem hjemme- og kontorarbejde.
Den første er de ansattes behov for enten at arbejde hjemme eller være på kontoret. Hvor mener de selv, at de arbejder og trives bedst?
Det andet er opgaverne, og hvordan de bedst udføres. Hvis opgaverne fx kræver samarbejde, hvad betyder det så for, om du skal være på kontoret eller kan sidde hjemme?
Og det tredje hensyn er fællesskabet.
- Nogle steder har man prioriteret de individuelle hensyn og ladet det være op til folk selv, hvor meget og hvornår de ville arbejde hjemme, og så er der kommet ubalance i hensynet til fællesskabet, siger Peter Holdt Christensen.
Han nævner eksempler på nyansatte, der er mødt ind til et tomt kontor, og medarbejdere, der kalder deres kontor for et ørkenlandskab eller en ekkodal, når de møder ind om morgen som nogle af de eneste.
- Dem, der sidder hjemme, kan omvendt føle sig usynlige, fordi deres chef ikke kan se, at de faktisk laver noget. Så de ender nogle gange med at forstyrre deres leder eller kolleger med noget uvigtigt, fordi de ikke vil glemmes, så ubalancen rammer både dem på kontoret og dem derhjemme, fortæller Peter Holdt Christensen.
Vi vil have fleksibilitet
I forbindelse med COVID-19-nedlukningerne blev HK Privats medlemmer bl.a. spurgt, hvilke fordele og ulemper de havde oplevet, nu hvor de havde prøvet at arbejde hjemme mere regelmæssigt end før pandemien. Her var de 3 største fordele ifølge medlemmerne mindre transport, mere arbejdsro og mere fleksibilitet. Mens de 3 største ulemper var, at de savnede deres kolleger, oplevede mindre fællesskab, og at de bevægede sig for lidt.
Derfor er udfordringen at finde den gode måde at indrette vores arbejdsliv på, så der er balance mellem individets og fællesskabets behov.
De fleste af de adspurgte virksomheder i Ballisagers undersøgelse har da også stadig mod på hjemmearbejdet. 71 % siger, at deres medarbejdere fremadrettet kan arbejde hjemme lige så meget, som de plejer. 4 % siger endda, at de vil tilbyde mere hjemmearbejde.
Som afslutning nævner Peter Holdt Christensen, at hans forskning viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at være på kontoret i al ens arbejdstid, ligesom det omvendt heller ikke er hensigtsmæssigt aldrig at være der. Som i så mange andre af livets forhold er yderpolerne ikke de sundeste – det er et sted midt imellem, hvor der er balance, at vi trives bedst.