960 millioner kroner. Det er det beløb, kommunernes beskæftigelsesindsats bliver beskåret med i 2026 som en konsekvens af beskæftigelsesreformen.
Der er imidlertid ganske store forskelle på, hvordan de enkelte kommuner tackler den økonomiske side af beskæftigelsesreformen. Det viser en ny undersøgelse fra A4 Medier.
Mange kommuner har valgt at følge KL’s anbefalinger til, hvordan besparelserne bør fordeles. Det gælder særligt reduktionerne på ’øvrig vejledning og opkvalificering’ (ØVO). For de fleste handler det om at skære i eksisterende aktiviteter og projekter frem for at nedlægge dem helt.
Andre kommuner har valgt at handle mere proaktivt. Det gælder eksempelvis Fredericia og Viborg kommuner, der allerede har gennemført større fyringsrunder for at tilpasse organisationen til de kommende besparelser.
Flere freder indsatsen
Men der er også kommuner, der ifølge A4’s undersøgelse griber tingene anderledes an. Herlev, Ballerup, Slagelse, Faaborg-Midtfyn og Esbjerg er blandt de kommuner, der har valgt en markant anden strategi.
De ønsker nemlig at fastholde aktivitetsniveauet i beskæftigelsesindsatsen i 2026 og udskyder derfor besparelserne til 2027. Det betyder, at de kommuner allerede i 2026 skal finde finansiering andre steder i kommunens budget.
Atter andre kommuner har ligefrem valgt at investere budgetmidler i udvalgte områder af beskæftigelsesindsatsen.
De 960 millioner kroner, kommunerne under et får mindre at gøre godt med på beskæftigelsesområdet i 2026, fordeler sig som følger:
Kommunernes serviceramme (administration af jobcentrene) bliver reduceret med 370 millioner kroner, mens den aktive indsats bliver reduceret med 440 millioner kroner. Endelig bliver posten ’øvrige udgifter’ beskåret med 150 millioner kroner.
I sidste ende er det op til den enkelte kommune, hvordan besparelserne implementeres. De generelle rammer kan dog ændre sig, når Folketinget i februar 2027 skal behandle en ny hovedlov for beskæftigelsesområdet. Her forventes der yderligere afklaring af kommunernes fremtidige rolle og ansvar.