Der er mange grunde til, at HK skal have besked om, at du er valgt. På den måde kan HK bedst støtte dig i din opgave og rolle som arbejdsmiljørepræsentant. HK får ved din registrering også mulighed for at invitere dig til kurser og arrangementer, som er netop målrettet til dig som arbejdsmiljørepræsentant.
Og ikke mindst: Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant og selv er omfattet af en aktiv overenskomst, er du berettiget til et årligt vederlag på 9.000 kr., som beregnes forholdsmæssigt.
Vederlaget til arbejdsmiljørepræsentanter er et af resultaterne ved seneste overenskomstforhandling, og som trådte i kraft pr. 1. marts 2025. Om det gælder for dig – afhænger af overenskomsten på din arbejdsplads - og selvfølgelig dit medlemskab af HK Privat. Du kan tjekke, hvilke oplysninger vi har på dig, ved at logge ind på mithk.dk
Tøv ikke med at kontakte din lokale HK-afdeling eller ring på 70 11 4545. Vi står klar til at hjælpe dig!
