Flere partier i Frederikshavn Kommune er blevet kontaktet af offentligt ansatte, der ikke har turdet stå frem offentligt om dårlige arbejdsforhold.

Frygten er kommet frem ved flere borgermøder og via henvendelse fra flere tillidsrepræsentanter, om at man ikke var trygge ved at gå til chef eller ledelsen med kritik.

Derfor har samtlige partier i byrådet nu vedtaget en såkaldt åbenhedsaftale, der skal gøre kritiske ansatte trygge ved at stå frem med kritik.

Kort sagt går aftalen ud på, at alle ansatte i kommunen skal kunne stille sig frem og kritisere deres leder eller arbejdsgiver offentligt - uden at det får konsekvenser for deres job.

Kan skrives ind i ansættelsesbrev

Frederikshavn er blot den anden kommune, der vedtager en sådan åbenhedsaftale.

Århus Kommune vedtog i foråret 2025 som den første en aftale.

Som et led i åbenhedsaftalen skal administrationen fremsætte en initiativer, der kan skabe mere tryghed omkring de ansattes ytringsfrihed.

Et par partier har foreslået, at man kan skrive principperne omkring ytringsfriheden ind i ansættelsesbreve og dele gode eksempler, hvor ansatte har ytret sig offentligt.