Kvinde, der danser med sit barn i armene i et køkken

Foto, som bruges på materialer om lønforsikringskampagnen

2025 har været et nærmest historisk år i HK Privat. Efter mange års medlemsnedgang er udviklingen vendt til et plus på 2.181 flere medlemmer!

Den positive udvikling skal der naturligvis bygges videre på. For jo flere medlemmer vi er, jo stærkere står vi ude på arbejdspladserne og ved forhandlingsbordet. Derfor skydes en kampagne for HK’s lønforsikring i gang. Kampagnen, også kaldet ”Det åbne vindue”, giver HK’ere, der melder sig ind i HK Privat og HK’s A-kasse, mulighed for at få lønforsikring efter kun 3 måneders kvalifikationsperiode mod normalt 9 måneder.

Læs mere om kampagnen

- Vi ved, at HK’s lønforsikring er et vigtigt værktøj, når der skal organiseres nye medlemmer. Og med en kvalifikationsperiode på kun 3 måneder, har du som tillidsvalgt en ny krog, når du taler med dine uorganiserede kolleger, siger Esben Noël Hjort, faglig teamleder for HK Privats organiseringsindsats.

- Lønforsikringskampagnen er samtidig en rigtig god mulighed for at fortælle de uorganiserede kolleger om den tryghed, der ligger i et medlemskab af HK Privat. Fx juridisk og faglig hjælp, karriererådgivning mm, tilføjer han.

Det åbne vindue løber fra 19. januar til 28. februar

For at hjælpe dig, når du skal organisere nye medlemmer, har vi udarbejdet en række materialer, du kan dele ud, fakta om lønforsikringen og en FAQ, som giver svar på de mest almindelige spørgsmål.

Materialer til organisering
Postkort til uddeling på arbejdspladsen
Folder, som sammenligner priser med andre forbund

De mest almindelige spørgsmål

Hvorfor skal nye medlemmer have bedre vilkår end os, der altid har betalt til lønforsikringen?
Vi ved, at mange ikke kender til HK’s lønforsikring, derfor er kampagnen med 3 måneders optjeningsperiode et godt værktøj til at få flere til at få øjnene op for lønforsikringen.
Så for nogle kan den kortere optjeningsperiode være lige det lille skub, som får dem til at melde sig ind. Og det er bedre for dig og andre kolleger, at de er medlemmer af fagforeningen, i stedet for at stå udenfor. Og i bund og grund handler det om, at jo flere medlemmer vi er, jo større indflydelse får vi. 
En kollega har meldt sig ind i HK lige før det åbne vindue. Skal hun optjene 9 måneders kvalifikation for at have ret til lønforsikring?
Nej, hendes kvalifikation vil blive afkortet, så hendes lønsikring træder i kraft på samme tid, som dem der melder sig ind i det åbne vindue. 
Hvad gør jeg, hvis en kollega spørger om, hvad han kan få i lønforsikring?
Du skal henvise kollegaen til HK Privats hotline for lønforsikring på 33 30 49 99. Så laver vi en præcis beregning. 
Hvad gør jeg, hvis jeg får andre spørgsmål om lønforsikringen?
Du er ikke ekspert i HK lønforsikring. Derfor skal du altid henvise din kollega til hotlinen på tilf 33 30 49 99.