Vielsesturister kan risikere at blive opkrævet et beløb for vielsen. Foto: Mostphotos

Nogle kommuner er blevet en magnet for vielses-turister.

Ærø Kommune havde i 2006 blot 125 vielser, mens tallet for 2025 blev mere end 3000 vielser.

Københavns Kommune har haft endnu flere - mere end 12.000, hvor af rigtig mange er udenlandske par uden fast bopæl i Danmark.

Problemet er, at kommunen har opkrævet gebyrer på op til 4.500 kroner for vielser på særlige tidspunkter og for vielser på særlige udendørs steder, skriver DR.

Minister overvejer lovændring

Men ifølge loven må kommunen kun tage betaling, hvis der reelt er ekstra udgifter forbundet med det, og brudeparret selv har ønsket særlige lokationer o.l.

Kommunen står derfor til at skulle tilbagebetale cirka 23 millioner til de udenlandske ægtepar

I et helt nyt svar til folketinget siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen , at hun vil se på mulighederne for at pålægge udenlandske par, der vil indgå ægteskab her i landet, at skulle betale et gebyr, der dækker kommunens udgifter ved vielseshandlingen.

Hos Københavns Kommune er overvejelsen også, om man skal prioritere tiderne, så kommunens borgere får fortrinsret til de ”almindelige” tider.