
E-boks har nu fået AI funktion til at hjælpe med bl.a. at forenkle og forstå meddelelser. Foto: Mostphotos
Fra den 20. januar har visningsklienten e-Boks tilføjet en væsentlig funktionalitet til Digital Post.
Det er en AI-funktionalitet, kaldet læseværktøjer.
Konkret vil e-Boks indlejre Apple intelligence i deres app og dermed introducere muligheden for, at borgeren kan få opsummeret, forenklet og oversat meddelelser fra offentlige og private afsendere.
Dermed sagt, at muligheden KUN kan bruges af borgere og vil være tilgængelig i e-Boks appen og vil kunne anvendes på nyere Apple-enheder (Iphone15 pro/pro max og nyere samt Ipad M1 eller nyere)
Digitaliseringsstyrelsen understreger dog, at borgere og virksomheder, der benytter sig af hjælpen - som altid når det gælder AI - skal være kritiske og bevidste om, at AI også laver fejl.
Derfor kræver brugen af læseværktøjet samtykke fra brugeren og e-Boks anbefaler, at man også altid læser det originale dokument.