Hvis et nyt forslag om pension bliver til virkelighed, ville mange kunne trække sig tilbage tidligere. Forstå, hvad det handler om her. Foto: Colourbox

Med et nyt forslag vil Socialdemokratiet ændre på reglerne, så det fremover bliver muligt at trække sig tidligere tilbage for mange. Forslaget har tre hovedpunkter:

1: Langsommere stigning i pensionsalderen

I dag stiger pensionsalderen med et år ad gangen i takt med, at levealderen stiger. Fremover skal den kun stige med et halvt år ad gangen, hvis det nye forslag bliver til virkelighed.

Konkret betyder det, at folkepensionsalderen vil blive lavere for dig, der er født efter 1970.

2: Fastfrysning af Arne-pensionen

Alderen for, hvornår man kan komme på den såkaldte Arne-pension stiger lige nu i takt med, at pensionsalderen stiger. Med det nye forslag vil Socialdemokratiet sætte et loft på, så aldersgrænsen for, hvornår man kan få Arnepension aldrig kommer over 66 år.

3: Flere penge på Arne-pension

Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil ydelsen på Arne-pension blive hævet med 3.000 kr. om måneden.