Der er flere rabatordninger, når du er medlem af HK Handel. Læs her, hvor meget HK’s medlemmer har fået, og hvordan du også kan få rabatter.
Som medlem af HK Handel er du ikke alene sikret alle de goder, der kommer af at være medlem af en rigtig fagforening. Du har også mulighed for at gøre brug af en række rabat- og bonusordninger.
Du kan bl.a. gøre brug af PlusKort og Forbrugsforeningen i tusinder af butikker og webshops.
Og der er god grund til at gøre det. En ny opgørelse viser nemlig, at HK-medlemmer i 2025 fik hele 28.021.799 kroner i bonus fra Forbrugsforeningen alene.
PlusKort fortæller, at deres medlemmer samlet på tværs af fagforbund har sparet 180 mio. kroner i 2025. Der er ikke et præcist tal på, hvor stor en del af beløbet, der kommer fra HK's medlemmer, men PlusKort anslår, at det er omkring 32 mio. kroner ud fra, hvor stor en andel af deres medlemmer, der hører til i HK.
Med Forbrugsforeningen tilknytter du dit betalingskort, og så bliver dine bonusser automatisk registreret, når du bruger kortet. Som medlem af HK Handel kan du blive medlem af Forbrugsforeningen for 132 kroner om året.
PlusKort er gratis for medlemmer af HK Handel. Her får du dine rabatter ved at vise PlusKort-appen eller dit PlusKort, når du handler.