Frederik

Tilde Sørensen, uddannelseskonsulent hos Dansk Erhverv og Frederik Dyssekilde.

Omkring 30.000 timer har Frederik Dyssekilde brugt på at spille computerspil som barn.

- Mine forældre var knap så skarpe på IT-fronten. Så hver gang der opstod problemer, måtte jeg selv finde løsningerne, fortæller han.

Den tilgang tog han med sig ind i sin fagprøve, som han skrev i løbet af sin elevtid hos fødevarevirksomheden Geia Food. Med hjælp fra kunstig intelligens udviklede han et værktøj, der potentielt kan spare virksomheden mange penge ved at optimere logistikken.

Selvom han ikke har en klassisk IT-baggrund, har hans interesse og nysgerrighed for teknologi gjort, at han i dag har gennemført handelsuddannelsen Logistik ved Business College Syd. Og det var også i sin tid skolen, der indstillede ham til Årets Fagprøvepris 2025, hvor Frederik Dyssekilde sikrede sig en andenplads.

I dette afsnit af Hej Arbejdsliv - podcasten til dig, der er ny i arbejdslivet – får du indblik i processen bag at skrive en fagprøve.

Tilde Sørensen, uddannelseskonsulent hos Dansk Erhverv og medlem af priskomiteen, har gennem årene læst tusindvis af fagprøver. Hun deler sine bedste råd til, hvordan du laver en fagprøve, der gør indtryk. Lyt til afsnittet nu.

 

Har du en dygtig elev?

Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat hylder igen i år de mest inspirerende fagprøver inden for detail- og handelsuddannelsen.
Og indstillingen til Fagprøveprisen 2026 er nu åben frem til onsdag den 1. juli 2026.
I alt uddeles priser til de tre bedste fagprøver fordelt på de to uddannelser
De seks vindere kåres ved en prisuddeling d. 2. oktober 2026 på Axelborg, København. Eftermiddagen byder på inspirerende oplæg, prisoverrækkelse af Oplæringsprisen og Danish Retail Award og ikke mindst hyldest og præmier til prismodtagerne af Fagprøveprisen.

 

Læs her, hvordan du indstiller din elev. Der er nu åben for indstillinger til Fagprøveprisen 2026

Du kan følge Hej Arbejdsliv på Buzzsprout og Spotify.