HK.dk logo

Nyhed

Sæt fokus på god oplæring af tandklinikassistentelever

Hele personalet kan være aktive medspillere i elevernes uddannelse. Få inspirationskatalog og nyt materiale om blandt andet god kommunikation.

Tandklinikassistentelev

Det faglige udvalg for erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent har udviklet nyt materiale, der sætter fokus på den gode oplæring i klinikkerne – med hele personalet som aktive medspillere.

Formålet er at give eleverne den bedst mulige oplæring og trivsel i trygge og motiverende rammer. En god elevtid styrker både faglighed, arbejdsglæde og kvaliteten i klinikken.

Materialet består af:

  • Et inspirationskatalog, der følger hele elevperioden og giver konkrete idéer til aktiviteter og god kommunikation med eleven
  • En samtaleguide med en model for strukturerede samtaler om elevens udvikling og oplæring
  • Plakater, som kan printes og hænges op i klinikken som daglig inspiration

 

Materialet er udviklet til at være let at gå til og kan bruges af alle i klinikken – uanset rolle. Det kan være et godt redskab til at sikre, at du, og dine kolleger, er med til at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i hverdagen.

Her finder du materialet.