Hjerne

Spørgsmålet er ikke længere, om du skal bruge kunstig intelligens i dit arbejde - men hvordan. For udviklingen går hurtigt. Virksomhederne bruger i stigende grad AI, og det gør HK Privats medlemmer også.

47,5 % af HK Privat-medlemmerne svarer i en undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Privat, at de bruger kunstig intelligens dagligt, ugentligt eller månedligt i deres arbejde. For bare få år siden var det kun omkring hver femte, der brugte det overhovedet, da vi tog temperaturen på det i vores nyhedsbrev.

Og gevinsterne er ifølge medlemmerne selv meget konkrete:

  • Næsten halvdelen siger, at de løser deres opgaver hurtigere
  • Hver tredje oplever, at kvaliteten bliver bedre
  • Lidt under hver tredje siger, at de bruger mindre tid på rutineopgaver.

Virksomhederne bruger det også mere

Det er positivt, at så mange bruger AI, mener faglig teamleder i HK Privat, Tina Holm Møller, for der er en markant udvikling i gang ude på arbejdspladserne. I 2023 brugte 15 % af danske virksomheder kunstig intelligens. I 2025 er det tal steget til 42 %, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det er altså ikke en niche-kompetence længere. Det er en kompetence, der i stigende grad bliver nødvendig.

- Vi følger jo med i, hvordan arbejdsmarkedet for vores medlemmer udvikler sig, og vi kan se, at AI er i vækst, og at kompetencerne bliver mere og mere efterspurgt. Derfor laver vi både kurser for begyndere og øvede, og vi rådgiver også gerne om efteruddannelse, siger Tina Holm Møller.

Det bruger andre HK Privat-medlemmer bl.a. AI til ifølge undersøgelsen:

  • Skrive og opsummere tekster
  • Transskribere lyd til tekst
  • Kodning og programmering
  • Oversættelse og stavekontrol
  • Hjælp til Excel
  • Søge information og få hurtige svar

HK hjælper dig både i gang - og videre

Der er stor interesse for kurser i kunstig intelligens blandt HK Privats medlemmer. Her tager undervisningen udgangspunkt i netop det arbejde, du sidder med.

Det kan fx være:

  • Hvordan du bruger AI til planlægning
  • Hvordan du sparer tid på administrative opgaver
  • Hvordan du får bedre resultater i dine daglige opgaver

Kurser

Så hvis du skal i gang, tilbyder HK bl.a. kurset AI for begyndere, hvor du får den helt grundlæggende indføring i AI.

Hvis du har erfaring med AI, så har HK også AI for øvede.

Se her Kurser, Arrangementer & Webinarer

Du kan også vælge mellem en række online kurser her Onlinekurser - Prøv HK's onlinekurser i Excel, engelsk mv. Du skal bare vælge kunstig intelligens (AI).

Efteruddannelse

Du kan også overveje en decideret efteruddannelse, så du får viden og træning i at bruge AI på en god og korrekt måde.

Få overblik over AI-uddannelser

Hvis du gerne vil have et overblik, så holder HK et kort webinar den 7. maj 2026, der viser dig de mange muligheder. Læs mere og tilmeld dig her

Eksempler på kurser og efteruddannelser:

AMU-kurser
AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver

Akademi-uddannelser
AI i praksis

Kurserne kan også tages online på smartlearning.dk. Se fx kurset Anvendelse af kunstig intelligens her

Kontakt os og få hjælp til kurser og efteruddannelse

Vil du have hjælp til at søge uddannelse, så skriv til hkprivat-uddannelse@hk.dk

Du kan også få rådgivning til valg af uddannelse ved at tale med HK’s karrierevejledere.

På hk.dk/karrieretelefon kan du booke en samtale med en vejleder.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at booke en tid, kan du ringe på 33 30 44 60 på alle hverdage mellem 13 og 16.