
Næstformand Rikke Vognsen og formand Jens Søndergaard blev genvalgt uden modkandidater.
Overenskomstgruppen Den grafiske gruppe har enstemmigt valgt, at formand Jens Søndergaard og næstformand Rikke Vognsen fortsætter makkerskabet i de næste to år. Jens arbejder til dagligt i Schur Pack Denmark A/S, og Rikke i Stibo Complete.
I sin beretning så formanden tilbage på de sidste to år, hvor særligt overenskomstfornyelsen i 2025 har fyldt. Her blev det forhandlet, at fritvalgsmidlerne nu kunne bruges til flere ting, heriblandt barnets tredje sygedag og pasning af børnebørn, ligesom barselsbestemmelserne også blev forbedret.
Desværre ledte overenskomstforliget i 2025 ikke til forbedringer ift. natarbejde. Det er bestyrelsens mission at få forhandlerne til at prioritere spørgsmålet ved overenskomstforhandlingerne i 2028.
Et andet tema i formandens beretning var løndannelsen i den grafiske branche. For 2025 ligger den på 2 %, hvor den i gennemsnit for HK Privat ligger på 3,3 %. Som forklaring nævnte Jens Søndergaard branchens udfordringer med indtjening, virksomhedslukninger og større fyringsrunder. Bestyrelsen har som modsvar haft et fokus på løn bl.a. på konferencerne i Grafisk Tekniker Netværk og ved at udarbejde en særlig grafisk lønstatistik.
Rekruttering af unge til branchen var et vigtigt tema, både i formandens beretning og i de efterfølgende kommentarer til beretningen. Her fremhævede formanden de unges manglende lyst til natarbejde.
Det giver også geografiske udfordringer, at den eneste tilbageværende fagskole ligger i Aalborg. Mens bestyrelsen bl.a. har afholdt bestyrelsesmøder på skolen med fokus på rekrutteringen af unge, foreslog flere af de fremmødte medlemmer, at bestyrelsen fremover skal besøge skolen oftere for at sikre, at undervisningen er tidssvarende og engagerende.
Flere af de fremmødte medlemmer kom også med idéer om, at uddannelserne skulle flyttes, og at der kunne indgås et stærkere samarbejde med virksomheder for den praktiske del af uddannelserne.
Formandskabet valgt på landsmødet:
Forperson: Jens Søndergaard, Schur Pack, SydjyllandNæstforperson: Rikke Vognsen, Stibo Complete (Horsens), Sydjylland
De 7 gruppebestyrelsesmedlemmer valgt på landsmødet:
Dorte Schack Schultz, Jørgen Windelev, IMI Hovedstaden
Jacob Rud Klüver, Polyprint, Sydjylland
Klaus Skoubo Jakobsen, Flexoprint, Østjylland
Camilla Koppel, Freelance, IMI Hovedstaden
Jacob Laugesen, Scandinavian Print Group, Østjylland
Maria Solsikke Frølunde, Habico, Midt
Bo Peter Jørgensen, JFM Odense, Midt
De 7 gruppebestyrelsesmedlemmer valgt i afdelingerne
Bjarne Hartmann, Stibo Complete (Taastrup), IMI Hovedstaden
Kim Buus Nielsen, Green Graphic, MidtVest
Thomas Storm Hansen, Envases, Midt
Ib Winther Nielsen, Stibo Complete (Horsens), Sydjylland
Carsten Haagensen, Adapa Flexibles, Sjælland
Mark Schou Hansen, Ecco Print, Nordjylland
Jens Jacob Andersen, Labelco, Østjylland
Suppleanter valgt på landsmødet
1. suppleant: Thomas Hoberg Svensson, CCL Label, Østjylland
2. suppleant: Brian Wetke, Elopak, Østjylland
3. suppleant: Katrine Jensen, Stibo Complete (Horsens), Sydjylland
4. suppleant: Hasse Vad, CCL Label, IMI Hovedstaden