Trivselslinje 

Alt for mange har ondt i kroppen, sover dårligt eller har tankemylder længe, før de gør noget ved det. Det behøver du ikke.

Som medlem af HK Privat har du gratis adgang til PFA’s Trivselslinje - uanset om du har overenskomst, er ansat, selvstændig eller ledig.

Her kan du anonymt tale med fx en psykolog eller fysioterapeut og få konkret rådgivning til, hvad du kan gøre allerede efter første samtale.

Du behøver ikke være sygemeldt eller have “alvorlige” problemer. Mange ringer først, når det hele er vokset sig stort. Men du kan også ringe, mens det stadig er småt.

Når du ringer til Trivselslinjen, får du sammen med en fagperson overblik over din situation og konkrete råd til, hvad dit næste skridt kan være.

Ring til Trivselslinjen på 70808218.

Det er uforpligtende, og du bestemmer selv, hvor meget du vil dele.

Et opkald kan være første skridt mod bedre trivsel.

Kontakt

Du kan ringe til Trivselslinjen på 70808218. Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 8-16.30, fredag kl. 8-16.

Du kan også blive henvist til Trivselslinjen, hvis du taler med os i HK, med din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Og husk, du kan altid kontakte din lokale HK-afdeling, hvis der er forhold på din arbejdsplads, der skal reageres på, eller hvis du og dine kolleger har behov for hjælp og støtte.

Trivselslinjens tilbud

PFA’s Trivselslinje varetages af Falck og bemandes af psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere.
Du er anonym, når du ringer ind, og medarbejderne har tavshedspligt.
Du kan få forebyggende og motiverende rådgivning om:
  • Stress og psykisk mistrivsel
  • Kost og vægttab
  • Smerter i bevægeapparatet
  • Planlægning af træning og genoptræning
  • Rygestop
  • Misbrug
  • Hjælp til målsætninger, fastholdelse og motivation i forbindelse med livsstilsændringer.

Har du andre ordninger?

Trivselslinjen er åben for alle - også for dig, der er dækket af andre ordninger fx via din arbejdsplads, din overenskomst og/eller en sundhedsordning via din pensionsordning.

Klik her og find alt det, du skal vide om både dit fysiske og dit psykiske arbejdsmiljø