
Elever bruger Aula i et omfang, som overrasker mange.
De sender cirka 10.000 beskeder - om dagen - og 10 procent af de daglige logins på Aula foretages af elever.
En aktivitet, der ikke kun foregår i skoletiden, men gennem hele dagen.
Dermed ser AULA ud til at være blevet et socialt medie, nærmest på lige fod med instagram, Tik Tok mv.
Aula er reguleret og alle er medlem
Det viser tal fra Kombits undersøgelsen af brugen af Aula blandt forældre og medarbejderne på skolen, som også viser, at over halvdelen ikke ved, om eleverne bruger Aula, og at de heller ikke ved, hvad eleverne foretager sig på platformen.
Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære Løsninger i Kombit, forklarer udviklingen på denne måde.
- Tallene viser, at eleverne er aktive brugere af Aula, og at Aula samtidig er den eneste fælles, sikre og offentligt regulerede platform, hvor alle danske folkeskoleelever er samlet ét sted.
KOMBIT vil nu undersøge elevernes konkrete praksis på platformen - blandt andet ved at tale direkte med skoleelever for at få en bedre forståelse af deres adfærd i de digitale fællesskaber.