
Debatpanel om anerkendelse i HK-teltet på Folkemødet. Formand for HK Kommunal, Lene Roed, er nummer fire fra venstre. Foto: Line Søby

Lærke B. Lindberg, kontorelev på OUH (t.h.)
Sådan lød det fra Lærke Berg Lindberg Jørgensen – til daglig kontorelev på OUH - som optakt til en debat hos HK Kommunal om anerkendelse af HK’ere og administrationen.
Lene Roed brugte eksemplet i sin egen indledning om behovet for anerkendelse.
- I forbindelse med OK26 indsamlede vi ønsker fra medlemmer, og i top 10 hitlisten så vi ønsket om anerkendelse. Det er et meget tydeligt signal fra medlemmerne om, at de ikke føler sig værdsat.
Vi er hinandens forudsætninger
Og Lene Roed pointerede, at i et velfærdssamfund er vi hinandens forudsætninger.
For det første ”laver” HK’ere også masser af velfærd i mødet med borgerne og for det andet nytter det ikke noget bare at skære i administrationen uden at fjerne opgaver, for så er det bare pædagoger, ledere, læger osv., der må forsøge at klare de administrative opgaver.
En logik der slet ikke hænger sammen
Og med den pointe om opgaveglidning replicerede Bo Libergren, regionsrådsformand Region Syddanmark, at der i befolkningen er en logik om administration, som slet ikke hænger sammen.
For på den ene side hører man folk sige: Hvorfor skal der være så mange ansat i administrationen – og så kort efter hører man dem spørge, hvorfor lægen skal bruge så meget tid ved skrivebordet, bag skærmen, på administrative opgaver
Martin Damm, borgmester i Kalundborg og næstformand i KL, havde også en meget god forklaring på den manglende anerkendelse.
- Hvis man er frontpersonalet, så får man lettere en tak fra en borger eller patient. Men hvis man sidder med økonomi, så er det altså meget sjældent, at en borger kommer omkring og siger ”Hold op, det var godt bogført, det der”.
Martin Damm havde i øvrigt en opfordring og en direkte vej til at opnå anerkendelse for HK'erne.
- HK'erne ved, hvordan tingene fungerer, og især hvordan man kan kan gøre det bedre. Kom med jeres gode forslag til at gøre tingene bedre.