Svend Brinkmann, professor i psykologi, Malene Friis Andersen, psykolog og ekspert i stress og Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal. Foto: Mogens Jepsen

Psykolog og ekspert i stress Malene Friis Andersen tog ret hurtigt den faktuelle hat på i debatten om ”reformstorm og arbejdsmiljø”.

– Der er brug for en stopklods. Konstante forandringer er ganske enkelt ikke sundt for os. Det viser al forskning. Derfor er der også brug for at man holder nødvendigheden af en reform op mod mulige gevinster og ikke mindst alle de ulemper og negative effekter.

Hun pegede blandt andet på ret solid forskning, der viser, at medarbejdere, der ofte er ramt af forandringer, har mere stress, bruger mere medicin og endda føder børn med lavere fødselsvægt.

Modstand skyldes bekymring for faglighed

Svend Brinkmann tog afsæt i, at mennesket måske slet ikke er bygget til at være udsat for konstante, grundlæggende strukturelle forandringer.

Men han gav også en mere lavpraktisk forklaring på, hvorfor forandringer ofte modtages med modstand.

– Mennesket har grundlæggende en behov for at føle sig gode til noget. Og hvis en reform så forhindrer os i at være gode, fx at udøve ens faglighed og føle sig værdifuld, ja så giver det modstand.

Newsspeak og politikersprog

Svend Brinkmann fortsatte med den pointe, at man som medarbejder minimum måtte kunne forlange en god forklaring på reformen. Hvad skal den? Præcis hvordan bliver ting anderledes?

Problemet er bare, at den slags forklaringer ofte bliver pakket ind i formuleringer om modernisering, digitalisering, frisættelse osv,, som dækker over, at der reelt og primært er tale nedskæringer.

– Men man kan jo godt smagen lorten, selv om den er dyppet i chokolade, som Marlene Friis så bramfrit formulerede det.

Tavshed hæmmer inddragelse

Kasper Ejlertsen pegede på, at en af vigtigste forudsætninger for, at reformer skal lykkes, er, at medarbejderne bliver inddraget, og at man har reformen som fælles projekt.

Her spiller tillidsvalgte er uhyre vigtig rolle, pointerede Malene Friis Andersen, men måtte også sige, at TR’ere og AMR’ere i den grad lider under, at der er for mange tavse medlemmer.

– Det er gift for den danske model og det at inddrage medarbejdere, hvis for mange forholder sig tavse, hvad enten det skyldes, at de ikke skal have noget klinket eller har resigneret over for endnu en reform.

På trods af indvendinger og forbehold kunne panelet og Kasper Ejlertsen blive enige om en række punkter, som skal være til stede ved reformer.

  • En god forklaring på hvorfor og hvordan, så værdi, formål og mening står klart
  • Lovning på en evaluering
  • Inddragelse
  • Prioritering af opgaver
  • Brug af arbejdsmiljølovens §10 og bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø samt huske, at APV’er altid skal udarbejdes  i forbindelse med forandringer.