Hvem får ansigt i velfærdsdebatten?

Når statsministre taler om velfærd, er det ofte de samme faggrupper, der træder frem. De fag, der er synlige i frontlinjen, fylder godt.

En gennemgang af statsministertalerne peger også på noget andet: Mange af de faggrupper, HK Kommunal organiserer, fylder kun lidt eller slet ikke, selv om de er en del af den hverdag, der får kommuner og regioner til at fungere.

Det gælder både faggrupper, borgerne møder direkte, og funktioner, der arbejder med drift, koordinering og administration. Mange HK’ere er med til at få forløb, planer, journaler, økonomi og sagsgange til at hænge sammen. Alligevel bliver de sjældent sat ansigt på, når velfærd beskrives politisk.

Hvem bliver sat i scene?

Tallene siger ikke, hvorfor forskellen er så stor. Men ifølge Jacob Torfing, professor i politik og institutioner ved Roskilde Universitet, er der en politisk logik i, at det ofte er de mest synlige fag, der bliver fremhævet.

– Det er de fagprofessionelle, man sætter i scene, som dermed bliver endnu mere synlige. Og dermed overser man administrationen, som bliver endnu mere usynlig, siger han.

Pointen er, at den politiske fortælling om velfærd let bliver smallere end den virkelighed, der findes i kommuner og regioner.

Når administration bliver reduceret

I flere af de taler, hvor velfærd omtales, optræder administration sammen med bureaukrati, kontrol og dokumentation. Ifølge Jacob Torfing kan den måde at tale om administration på få betydning for de medarbejdere, der arbejder med koordinering, borgerkontakt, sagsgange og drift.

– Det kan virke enormt demotiverende for de administrative medarbejdere, siger han.

Han peger på, at administration ikke kun handler om regler, men også om at skabe sammenhæng og sikre, at regler bliver forvaltet korrekt.

– For mig er administration de varme hjerner i velfærden, siger han.

Der findes også undtagelser. I 2021 takkede statsministeren lægesekretærerne og laboranterne for indsatsen under pandemien. Det ændrer ikke ved hovedmønstret, men viser, at HK-fag også kan blive nævnt direkte.

Jeg føler mig anerkendt ...

Anne Birk Kjemstrup
Specialist løn og HR hos Område Nord, Randers Kommune

Jeg føler mig anerkendt, når jeg kan bidrage med min faglighed og bliver set og hørt af både ledelsen og mine kolleger. For mig handler anerkendelse meget om dialog og tillid. Jeg mærker den især, når ledere lytter til min rådgivning, bruger den i deres arbejde og vender tilbage og siger tak for sparring. Det er også en anerkendelse, når nogen siger: Prøv lige at tage fat i Anne, det ved hun noget om.

Jeg tror, at HK’ere og administration ofte går tabt i velfærdsdebatten, fordi vi ikke altid er gode nok til at gøre opmærksom på, hvad vi kan. Vi er for pæne som faggruppe og for tilbageholdende med at sige højt, hvor meget vi faktisk bidrager med. Men HK’ere har en vigtig understøttende funktion. Vi ser tingene fra et andet perspektiv, og vi kan være med til at forbedre arbejdsgange og arbejdsprocesser. Derfor skal vi også turde fylde mere i debatten.

Jeg føler mig anerkendt, når jeg får konkret feedback på min arbejdsindsats og oplever, at det, jeg gør, skaber mening for andre. For mig handler anerkendelse om at blive set, hørt og forstået. Jeg husker især, da jeg som ny leder efter mine første 100 dage fik meget tydelig feedback fra min direktør på, hvad jeg gjorde godt, og hvilken forskel det gjorde. Det gav en stærk følelse af anerkendelse.

Jeg tror, at HK’ere og administration ofte går tabt i velfærdsdebatten, fordi vi tit bliver set som en støttefunktion, der arbejder i baggrunden. Der bliver talt meget om de varme hænder, men mindre om os, der understøtter arbejdet og får tingene til at fungere. Samtidig skal vi nok også selv blive bedre til at sætte ord på, hvad vi bidrager med, og hvorfor det er vigtigt.

Jeg føler mig anerkendt, når min ledelse viser mig tillid, giver mig ansvar og inddrager mig tidligt i opgaverne. Det betyder også meget, når kolleger og samarbejdspartnere spørger mig til råds og bruger min viden. For mig hænger anerkendelse tæt sammen med at blive lyttet til og taget med på råd, når der skal findes gode løsninger.

Jeg tror, at HK’ere og administration ofte går tabt i velfærdsdebatten, fordi mange forbinder administration med ledelse og kontorer langt væk fra borgerne. Men HK’ere er også frontpersonale og en helt nødvendig del af den offentlige velfærd. Vi bliver måske overset, fordi der tales så meget om varme hænder, selv om vi i virkeligheden også er helt nødvendige for, at hverdagen hænger sammen.

Jeg føler mig anerkendt, når min indsats bliver lagt mærke til, og når jeg får ros for det arbejde og de resultater, jeg skaber. Det betyder meget for mig, når både kolleger, ledelse og borgere viser, at de ser det, jeg gør. For nylig fik jeg ros for mit arbejde med at oprette praktikpladser og koordinere arbejdspligt, og den tillid og anerkendelse giver mig motivation i hverdagen.

Jeg tror, at HK’ere og administration ofte går tabt i velfærdsdebatten, fordi vi arbejder bag kulissen. Det er tit os, der skal få lovgivning og beslutninger til at fungere i praksis, men det er ikke altid os, der bliver nævnt eller anerkendt for det. Derfor burde der være større respekt for dem, der hver dag sidder tæt på borgerne og får systemet til at hænge sammen