Kontingent med rabat er til dig, der har en lavere indkomst. Rabatten gør det lettere for flere at være medlem af HK – og når flere kan være med, står vi stærkere sammen.
Hvad ændrer sig?
HK indførte den nuværende kontingentmodel den 1. december 2024. Modellen giver rabat til medlemmer med de laveste indkomster. For at sikre, at ordningen følger den generelle lønudvikling og regulering af indkomstgrænsen for HK’s lønforsikring, justeres indkomstgrænsen løbende. Derfor har HK’s Hovedbestyrelse besluttet at hæve grænsen fra 28.200 kr. til 28.900 kr. om måneden med virkning fra 1. juli 2026.
Kan du få rabat?
Hvis din månedlige indkomst er under 28.900 kr., kan du søge om kontingent med rabat ved at udfylde blanketten nederst på siden.
Sådan beregner du din indkomst
Din indkomst er din faste bruttoløn før skat inklusive faste tillæg, men uden pension og eventuel fritvalgsordning.
Har du allerede rabat på dit kontingent?
Så behøver du ikke gøre noget. Du beholder din rabat, indtil vi beder dig om at genbekræfte dine oplysninger. Det gør vi én gang om året.
Ansøg om kontingent med rabat
Brug denne blanket for at ansøge om rabat
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til dit kontingent eller medlemskab, er du altid velkommen til at kontakte os på 70 11 45 45.