Med en ja-procent på 95,2 % blev det et overbevisende ja til den nye overenskomst mellem HK Privat og Aftaleenheden.
Her er de vigtigste resultater
Løn
Din løn stiger:
1,29 % pr. 1. april 2026
0,65 % pr. 1. august 2026
1,88 % pr. 1. april 2027
2,55 % pr. 1. april 2028
Obs! Lønnen følger CFU-forliget. Det betyder, at satserne kan blive efterreguleret.
Fritvalgsordning
Pr. 1 januar 2028 får du en fritvalgsordning, hvor midler til 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse og seniorbonus indsættes. Derudover indsættes midler fra OK26.
Den samlede indbetaling er 5,6 %, hvis du er under 62 år, og 6,6 %, hvis du er fyldt 62 år.
Seniorordning
Fremover får man fuld løn, når man holder en seniordag.
Perioden, for hvornår man har ret til at holde 3 seniordage pr. kalenderår, udvidet fra 5 år før folkepensionsalderen til 10 år folkepensionsalderen.
Medarbejdere, som ansættes efter den 1. juli 2026 og opfylder betingelserne for seniordage, får ret til at holde 1 seniordag i det kalenderår, hvor de ansættes.
Tillidsrepræsentant
Løntillæg for tillidsrepræsentanter stiger til 540 kr. (2012-niveau) pr. måned. Nutidsværdi 674 kr. Træder i kraft 1. april 2027.
Arbejdsmiljørepræsentant
Pr. 1. april 2027 får arbejdsmiljørepræsentanter et løntillæg på 540 kr. (2012-niveau) pr. måned. Nutidsværdien er 674 kr.
Anciennitet ved deltidsansættelse
Medarbejdere, som arbejder under 15 timer pr. uge i gennemsnit, optjener fremover lønanciennitet i halv grad. Det vil sige, at to års beskæftigelse svarer til et års lønanciennitet. Træder i kraft 1. april 2027.