
Misforståelser, forandringer og samarbejde, der ikke altid spiller, er en del af de flestes arbejdsliv. I tre foredrag sætter Brian Hansen fokus på, hvordan kommunikation, kropssprog og adfærd påvirker samarbejdet, trivslen og arbejdsglæden.
- Kommunikation, kropssprog og humør
8. oktober 2026 kl. 18.00–21.00 i Hersegade 13, Roskilde
Tilmeldingsfrist: 28. september
Vi siger meget mere med kroppen, end vi selv er klar over – især når vi er pressede. Her kan misforståelser let opstå, fordi vi overser egne og andres små signaler.
Foredraget giver dig en bedre forståelse af kropssprog, og hvordan det påvirker både dialogen og samspillet med andre.
- Forandring og kommunikation
26. oktober 2026 kl. 18.00–21.00 i Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F.
Tilmeldingsfrist: 18. oktober
Forandringer sker hele tiden i arbejdslivet, og de kan være svære at håndtere.
Her får du inspiration til at møde forandringer med mere fleksibilitet, kreativitet og overskud – også når tempoet er højt.
- Arbejdsglæde
18. januar 2027 kl. 18.00–21.00 på Valbyvej 65, Slagelse
Tilmeldingsfrist: 10. januar
Arbejdsglæde opstår ikke af sig selv – den skabes i måden, vi er sammen på. Med afsæt i teaterpsykologi og genkendelige situationer fra arbejdslivet viser Brian Hansen, hvordan humor, dialog og fællesskab kan løfte og samtidig udfordre hverdagen.
Praktisk information
Alle foredrag starter med en let anretning kl. 18.00 og varer til kl. 21.00.
Arrangementerne er åbne for medlemmer af HK Handel og HK Privat Sjælland.
Vil du med? Læs mere og tilmeld dig på Mit HK