Foto: Shutterstock
Fra 2. august 2026 gælder nye krav til brugen af AI.
Hvis din arbejdsplads bruger en chatbot eller et andet AI-system, der kommunikerer direkte med borgere, skal det som udgangspunkt være tydeligt, at borgeren møder AI.
Det er som udgangspunkt udbyderen af AI-systemet, der skal sørge for, at borgeren tydeligt får at vide, at vedkommende kommunikerer med AI. Udbyderen kan være leverandøren, men også kommunen eller regionen, hvis den får systemet udviklet og tager det i brug under eget navn. Kommunen eller regionen skal samtidig sikre, at systemet bruges korrekt, og at der er klare retningslinjer for medarbejderne.
Reglerne gælder også, når AI bruges til at skabe eller ændre billeder, lyd og video. Det betyder ikke, at alle AI-genererede billeder skal mærkes. Men offentliggør en kommune eller region materiale, der ligner en virkelig person, genstand, et sted eller en begivenhed og fejlagtigt kan fremstå som ægte, skal det fremgå, at materialet er skabt eller ændret med AI.
AI-genererede tekster om emner af offentlig interesse skal også mærkes, hvis de offentliggøres uden reel menneskelig gennemgang eller kontrol. Det kan eksempelvis være tekster om offentlig service, sundhed eller politiske forhold.
Når AI indgår i arbejdet
Du må fortsat bruge AI som hjælp til blandt andet struktur og formulering, hvis du bruger en løsning, som arbejdspladsen har godkendt, og følger arbejdspladsens retningslinjer.
Hvis teksten er blevet fagligt gennemgået, og en person eller arbejdspladsen har det redaktionelle ansvar, skal den ikke mærkes.
Hvem har ansvaret?
Ansvaret kan ikke placeres hos den enkelte medarbejder alene. Kommunen eller regionen skal sørge for klare retningslinjer, godkendte løsninger, den nødvendige oplæring og en tydelig fordeling af ansvaret. Medarbejderen skal foretage den faglige vurdering af det, AI bidrager med, inden resultatet bruges eller offentliggøres.
HK Kommunals udgangspunkt er, at AI skal understøtte medarbejdernes faglighed og gøre opgaveløsningen bedre. Borgerne skal kunne forstå, hvornår de møder AI, og arbejdspladsen skal kunne stå på mål for resultatet.
Hvis reglerne ikke bliver overholdt
Brud på gennemsigtighedsreglerne kan føre til sanktioner og bøder. For virksomheder er den øvre bøderamme i EU op til 15 millioner euro eller tre procent af den globale årsomsætning.
EU-reglerne overlader det til medlemslandene at fastlægge, i hvilket omfang offentlige myndigheder kan få administrative bøder. Der er derfor ikke et fast dansk bødebeløb for kommuner og regioner, som kan oplyses på nuværende tidspunkt.
Er du i tvivl om, hvordan AI må bruges i dit arbejde, kan du spørge din leder eller tillidsrepræsentant.
Fra uge 33 kan du også dele dine erfaringer og spørgsmål om AI på Vores.HK.dk.
Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.