Webinar

Sara Cramer og Lars Madsen fra HK Hovedstaden

 

Bruger du et generelt AI-værktøj til den samme type opgave gentagne gange, skal du på sin vis starte forfra, hver gang du stiller opgaven. Du skal forklare opgaven, formatet, rammerne osv., for at din AI kan hjælpe dig præcist. Men sådan behøver det ikke være.

Både ChatGPT, Google Gemini og flere andre platforme lader dig på få minutter bygge din egen specialiserede assistent - uden kode og uden teknisk erfaring. Du giver den et navn, en rolle og dine egne retningslinjer, og så er den klar til brug.

Hvis du allerede er godt i gang med at bruge AI, så vil HK gerne hjælpe dig med at komme endnu længere. Derfor får du her nogle gode tips til, hvad du kan få ud af at bygge din egen AI-hjælper fra HK’s Lars Madsen og Sara Cramer, der bl.a. underviser medlemmerne i at bruge kunstig intelligens i deres arbejde.

3 grunde til, at du skal bygge din egen AI-hjælper

  1. Den husker konteksten - og du slipper for at forklare alt forfra hver gang
  2. Den følger dine skabeloner. Instruér den i altid at svare i et bestemt format, tone of voice eller ud fra en fast struktur
  3. Den kan fodres med dit eget materiale. Upload produktark, stilguides eller tidligere tekster som referencemateriale - du behøver kun uploade det én gang, så har den det i rygsækken fremover.

Det kan du bruge AI-hjælperen til

Din personlige AI-hjælper kan først og fremmest bruges til tilbagevendende opgaver. Du slipper for at skrive prompts, tilføje kontekst, baggrundsmateriale osv. hver gang, opgaven skal løses.

Du lægger det hele ind i AI-hjælperen én gang for alle, så er den klar til at løse opgavetypen igen og igen.

Kilde: Lars Madsen og Sara Cramer fra HK Hovedstaden

Se Lars og Sara tale om AI-agenter

Den 19. august giver Lars og Sara en gennemgang af AI-agenter på deres webinar TechTjek, så du kan gå direkte ud og lege med dine egne agenter bagefter.

Tilmeld dig her: Tjek - byg agenter - 19. august 2026

Det her er vigtigt, før du bruger AI på jobbet

Husk altid, at du ikke skal fodre dit AI-værktøj med personfølsomme data, der kan bryde GDPR-lovgivningen, personlige oplysninger om dig selv eller dine kolleger eller give den fortrolige oplysninger om din arbejdsplads, som du ikke må dele med andre.
I det hele taget er det en god ide at få tilladelse fra din arbejdsplads, før du går i gang med at bruge AI i arbejdsøjemed.

Følg med i AI

Lars Madsen og Sara Cramer står for webinar-serien TechTjek, hvor du hver måned kan blive opdateret om alt det nye, der sker inden for AI.

Her kan du finde de næste TechTjek sammen med HK’s andre kurser og arrangementer om AI

Hvis du gerne vil have videoguides om AI, så se her: AI med HK