Tegning

Illustration: Lars Andersen 

AI kan gøre det lettere for borgere at formulere en klage eller anden henvendelse til en myndighed. Men teknologien kan også resultere i meget lange eller uklare tekster, hvor det kan være svært at finde frem til, hvad borgeren egentlig ønsker.

Folketingets Ombudsmand har derfor udgivet en ny vejledning om de forvaltningsretlige rammer.

Et centralt budskab er, at myndigheden fortsat skal vejlede borgeren. Ved en omfattende eller uklar henvendelse kan det ofte være en god løsning at kontakte borgeren og få afklaret de vigtigste spørgsmål. Myndigheden har samtidig ansvaret for, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst, og at relevante synspunkter bliver inddraget.

Vejledningen understreger dermed betydningen af medarbejdernes faglighed og dømmekraft. Det er medarbejderen, der skal kunne finde ind til kernen, sikre en ordentlig dialog og bidrage til, at borgeren får en korrekt og forståelig behandling af sin sag.

Læs Ombudsmandens vejledning

Møder du henvendelser, der er skrevet med hjælp fra AI? Del dine erfaringer på vores.hk.dk