Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, undersøger, hvordan kommunerne bruger AI i kontakten med borgerne og i sagsbehandlingen. Foto: Jasper Carlberg/Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden har i en række høringer bedt udvalgte kommuner fortælle, hvordan de bruger AI. Det gælder både løsninger, som borgerne møder direkte, og værktøjer, der hjælper medarbejderne med sagsbehandlingen.
Ombudsmanden vil blandt andet vide, hvordan kommunerne sikrer, at de almindelige regler for sagsbehandling bliver overholdt, og om de kender til tilfælde, hvor AI er blevet brugt på en problematisk måde. Kommunernes høringssvar skal indgå i Ombudsmandens videre arbejde på AI-området, som vil være et fokusområde i de kommende år.
– Ombudsmandens undersøgelse er både vigtig og nødvendig. Når AI bliver en del af sagsbehandlingen, kan kommunerne komme på kant med de regler, der skal beskytte borgerne, hvis styringen ikke er på plads. Borgerne skal kunne stole på, at deres sag bliver ordentligt belyst, dokumenteret og begrundet – også når AI er inde over. Det kræver klare regler, ansvar og kontrol, siger Lene Roed, formand for HK Kommunal.
Glostrup er en af de kommuner, der skal svare. Ombudsmanden spørger blandt andet, hvordan AI blev brugt i en borgers sag, hvor brugen ikke var tilladt, hvordan kommunen sikrede, at afgørelsen var korrekt, og om AI er blevet brugt i andre sager.
Forkert brug af AI
Sagen begyndte, da Jonas Helmer modtog en 18 sider lang afgørelse om dækning af udgifter i forbindelse med sit handicap. En formulering gjorde ham mistænksom. Gennem aktindsigt kom det frem, at en medarbejder havde brugt ChatGPT og Copilot som støtte i sagsbehandlingen.
Ifølge DR’s omtale har Glostrup Kommune erkendt, at det var en klar fejl. Kommunens retningslinjer tillod brug af AI, men ikke til sagsbehandling eller til at træffe afgørelser, vurderinger eller beslutninger.
Kommunen afviser, at personoplysninger blev lagt ind i værktøjerne, men kunne ikke dokumentere det, fordi medarbejderens chats og prompts var slettet. DR skriver også, at Datatilsynet de seneste år har modtaget mindst 50 anmeldelser af denne type. Det er anmeldelser – ikke 50 afgjorte sager.
Klare rammer er et ledelsesansvar
Ombudsmandens høringer rejser et generelt spørgsmål om, hvem der har ansvaret, når AI bliver en del af arbejdet. HK Kommunal peger på, at regler, oplæring og ansvar skal være på plads, før nye værktøjer bliver taget i brug.
– Når kommunerne tager AI i brug, er det ledelsens ansvar at sikre klare regler, ordentlig kontrol og medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Den enkelte medarbejder må ikke stå alene med at finde ud af, hvordan AI må bruges i arbejdet, siger Lene Roed.
Medarbejderne skal vide, hvilke værktøjer de må bruge, hvilke oplysninger de må lægge ind, og hvilke opgaver AI må hjælpe med. De skal også have mulighed for at spørge, hvis de er i tvivl.
AI kan være et nyttigt redskab, men teknologien skal understøtte – ikke erstatte – medarbejdernes faglige vurdering. Det er deres viden om borgeren, reglerne og den konkrete opgave, der er afgørende for kvaliteten og retssikkerheden.