
Julen er hjerternes fest – og derfor inviterer FH Vestsjælland igen medlemmer, børn, børnebørn og gæster til en eftermiddag med masser af julestemning.
Søndag den 6. december 2026 kl. 14.00-17.00
på ZBC Slagelse, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse.
Julemanden kommer forbi og underholder børnene sammen med sit nisseband, som spiller op til julebal med musik, dans og masser af julehygge.
Der er også lidt godt til ganen for både børn og voksne. Vi byder på kaffe og te, æbleskiver, øl og sodavand – og selvfølgelig godteposer til børnene.
Kinesisk lotteri med præmier
Som en del af arrangementet vil der også være kinesisk lotteri med præmier på højkant til både voksne og børn.
Så tag familien med, og nyd et par hyggelige timer i julens tegn.
Sådan tilmelder du dig
Der er åbent for tilmelding og køb af billetter frem til den 20. november på fho.nemtilmeld.dk/109
En voksenbillet koster 100 kr., og en børnebillet koster 0 kr.
Du kan betale via MobilePay Box 1532BJ eller scanne QR-koden på invitationen. Husk at skrive dit navn ved betalingen. Tilmeldingen er først gældende, når du har betalt.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig juletræsfest i Slagelse 🎄