Morten Vejs Willert, psykolog, ph.d. og seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup og Line Mølhede Mortensen, psykolog ved Arbejds- og Miljømedicin,
Regionshospitalet Gødstrup. Foto: Astrid Dalumm
Lige efter sygemeldingen
Hvis en normal dag koster dig 100 kroner med de ting, du skal i forhold til arbejde, familie, fritid og pligter, så vågner du som stressramt op med overtræk på kontoen. Fordi du har været udpint gennem længere tid, koster de gøremål, du skal i løbet af en almindelig hverdag dig simpelthen flere kræfter, end du har.Den første del af sygemeldingen handler derfor om at bruge dine knappe ressourcer på de helt små ting: få kommet i bad, få spist, lavet lidt indkøb og komme ud at gå en tur.
Når du får lidt overskud igen
Når der så begynder at komme overskud på kontoen igen, kan du begynde at tænke på at vende tilbage til arbejdet igen.
Hvis det er en forstående arbejdsplads, der har nogle gode rammer for tilbagevenden, kan du måske starte relativt tidligt op igen. Hvis der derimod er tegn på, at der stadig vil være nogle belastninger på den arbejdsplads, du skal tilbage til, så skal overskudsbufferen være større, før det er relevant at tale om at starte op igen.
Under alle omstændigheder bør du først starte op, langsomt, når du har fået tilstrækkelig symptombedring. Det er individuelt, hvornår man er klar, ligesom det afhænger af, hvilket job, man skal tilbage til.
Læg en plan med chefen
Det er vigtigt, at du får snakket din tilbagevenden godt igennem med din chef i god tid, inden du kommer tilbage, og at I sammen får lagt en plan. Det kan være en lettelse som medarbejder at vide, hvad der skal ske - og det kan afhjælpe overtænkning. For en leder giver det tid til at få styr på ting, der kræver involvering af andre fra organisationen. En god plan handler om optrapning i timer, opgavemængde, kompleksitet og de rammer, man skal arbejde under. Har du fx brug for afskærmning og ekstra ro?
Det er vigtigt, at du og din leder løbende evaluerer planen, når du er kommet tilbage. Gerne ca. hver 14. dag, hvor I taler om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Se det ikke som et nederlag, hvis jeres evalueringssamtaler fører til en justering i den oprindelige plan – det er en naturlig del af den gode vej tilbage.
Du skal vænne dig til at være tilbage
Din krop og dit sind husker, hvordan det var at være på arbejdspladsen, da du var stressramt, og alt var kaos. Derfor handler de første 3-4 uger om, at du skal vænne dig til at være tilbage, og dit system skal forstå, at arbejdspladsen ikke længere er forbundet med fare.
Efter et par uger kan man godt selv glemme, at det jo faktisk ikke er så længe siden, man var syg. Derfor er der ofte en fase, hvor det er en god idé at holde lidt mere igen, end man måske lige tror.
Når du er helt tilbage
Når du er oppe på fuld tid, men ikke nødvendigvis på fuld kapacitet, er det vigtigt, du stadigvæk husker, at du har brug for flere pauser.
Og så er det vigtigt, at du også stadig følger op med din leder. Når optrapningen er slut, er der mange, der tænker, at nu er alt godt. Men det er vigtigt, også at huske at følge op, når det hele har stabiliseret sig. Er der ting, der fungerer eller ikke fungerer nu, hvor du er helt tilbage?
Kilde: Morten Vejs Willert, psykolog, ph.d. og seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup og Line Mølhede Mortensen, psykolog ved Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup.