Illustration: Mostphotos
Førtidspension er trods alt ikke konstrueret til at blive brugt af de helt unge på arbejdsmarkedet. Derfor blev der i 2013 sat gang i en reform af førtidspensionen.
Ambitionen var at få nedbragt antallet af unge i ordningen. Men i de seneste 10 år er udviklingen gået den stik modsatte vej. I 2016 var antallet af personer under 40 år på førtidspension knap 29.000. I dag er tallet 43.000.
Der er altså sket en stigning af unge førtidspensionister på næsten 50 procent, viser tallene, som er samlet af pensionsselskabet PFA. En senioranalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder det ’et svigt’, at Danmark har så mange unge, der er langt fra arbejdsmarkedet. Og udviklingen ’bekymrer’ PFA’s velfærdschef Jesper Brask Fischer.
Psykisk mistrivsel
- Det er et meget langt liv på pension, hvis man falder ud af arbejdsmarkedet, allerede inden man er fyldt 40 år. Vi ved fra talrige undersøgelser, at det er svært at komme tilbage, siger Jesper Brask Fischer ifølge Ritzau.
Førtidspension har traditionelt set mest været brugt af yngre personer med fx handicap eller unge personer, der mister arbejdsevnen efter en ulykke. Nu er der andre årsager til stigningen af unge på førtidspension.
- Når vi ser på årsagerne blandt dem under 40 år, er der en klar sammenhæng mellem psykisk mistrivsel og antallet af unge på førtidspension. Nogle af de psykiske problemer er det muligt at forebygge, hvis man sætter tidligt ind, siger Jesper Brask Fischer.
”Vi skal tage de unge alvorligt”
Tal viser, at de nye unge i job ikke møder de forhold, som de havde ventet, når de møder frem på jobbet. Fx holder unge fra Generation Z (født mellem 1995 og 2012) gennemsnitligt kun 13 måneder i et job, mens en undersøgelse viser, at 44 procent af Z’erne beskriver deres arbejdsplads som ’isoleret’ eller ’upersonlig’.
- Vi skal lære af de unge. For vi ønsker ikke flere under 40 år på førtidspension. De nye i job har større behov for at blive set og hørt end tidligere generationer. Det glemmer vi – og arbejdspladserne – at tage hensyn til. Derfor ser vi også den øgede tendens til, at flere unge knækker med stress efter det første møde med arbejdslivet, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.
Hun blæser derfor til kamp mod stress blandt de nye på arbejdsmarkedet. Både danske arbejdspladser og samfundet som helhed har en interesse i og en forpligtelse til at få øje på de unge og fastholde dem i et sundt arbejdsmiljø, mener næstformanden. Det skal blandt andet gøres med mere fleksible rammer for de unge. Der er da også ved OK26 taget fælles skridt for at bedre det psykiske arbejdsmiljø på det statslige område.
- Den nye generation er opdraget til at være kritiske i mødet med uretfærdighed. Det kommer til at give nogle sammenstød mellem generationer på jobbet. Men det kan løses med en bedre indkøring i jobbet og fokus på viden om hinanden. Vi skal først og fremmest tage de unge alvorligt, for de forlanger mere af fællesskabet, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Kalder på tidlig indsats
Senioranalytiker Frederik Olsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig i, at udviklingen er et alvorligt problem.
- Det er et svigt, at vi har så mange unge, der er så langt fra arbejdsmarkedet, siger Frederik Olsen ifølge Ritzau.
Han anfører også psykiske problemer blandt de unge som en del af grunden, men understreger, at en del af årsagen skal findes tidligere i de unges liv. Over 40.000 unge står fx uden job og uddannelse, og omkring hver niende elev forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik, viser tal fra AE.
- Vi ved, at det at bestå dansk og matematik i folkeskolen er rigtig vigtigt for at komme godt videre senere i livet, siger Frederik Olsen.
Derfor kræver det ifølge ham blandt andet en tidlig indsats i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, hvis udviklingen skal vendes.