For nogle kommuner byder næste års budget på store besparelser på den samlede service. Over 1/4 forventer dog omvendt at komme igennem 2027 uden nye nedskæringer. Hvor spare- og effektiviseringskataloger tidligere hørte til dagens orden i alle kommuner, er det blevet lidt mindre udbredt nu, hvilket afspejler, at der de senere år er indgået nogle gode kommuneaftaler.
Det viser HK Kommunals rundspørge blandt fællestillidsrepræsentanter om kommunernes budgetter for 2027. Ifølge opgørelsen har 58 kommuner svaret, og 15 af dem har ingen nye besparelser næste år, svarende til 26 pct. den anden ende ligger blandt andre Nyborg og Bornholm med indmeldte besparelser på henholdsvis 120 og 130 millioner kroner svarende til hhv. 6,3 pct. og 5,4 pct. af servicerammen.
– Der er meget forskellige økonomiske vilkår i kommunerne. Nogle skal finde betydelige besparelser, mens andre ikke har nye sparekrav. For medarbejderne gør det en stor forskel, hvilken kommune de arbejder i, siger Caspar Holm, økonom i HK Kommunal.
Det gør en stor forskel for medarbejderne, hvilken kommune de arbejder i, siger Casper Holm, økonom i HK Kommunal.
Stigende udgifter presser budgetterne
Når fællestillidsrepræsentanterne forklarer sparebehovet, peger de især på stigende udgifter på de specialiserede områder. Også ændringer i befolkningens sammensætning spiller ind.
De fleste forklarer, at udgiftspresset ikke kan rummes inden for servicerammen. Den sætter en grænse for kommunernes udgifter til den daglige drift, eksempelvis skoler, ældrepleje, sociale tilbud og administration. En mindre gruppe peger på, at kommunen mangler penge i kassen til at finansiere udgifterne.
– En kommune kan godt have mange penge i kassen og samtidig skulle spare for at holde udgifterne inden for servicerammen. Flere af besvarelserne peger netop på, at det stigende udgiftspres ikke mindst på specialområderne gør det svært at holde sig inden for rammen, siger Caspar Holm.
Besparelser rammer administrationen
Ifølge økonomiaftalen skal kommunerne samlet spare 257 millioner kroner på administrationen i 2027. De administrative besparelser i rundspørgen er opgjort til 197 millioner kroner, hvilket betyder at de deltagende kommuner i virkeligheden sparer mere end deres forholdsmæssige andel, hvilket ville tilsige besparelser på cirka 160 mio.kr.
Men også her er forskellene store: Nogle kommuner forventer ingen administrative besparelser, mens andre har større sparekrav.
For de administrative medarbejdere kan det betyde færre kolleger til at løse opgaverne. Stillingsnedlæggelser behøver dog ikke føre til afskedigelser. Flere besvarelser nævner, at ledige stillinger holdes ubesatte.
– En ubesat stilling vil dog ofte føles som en reduktion i bemandingen. Derfor er det afgørende at få afklaret, hvilke opgaver der bortfalder, og hvilke der fortsat skal løses. Hvis opgaverne fortsætter med færre medarbejdere, kan det øge arbejdspresset og gå ud over kvaliteten, siger Caspar Holm.
Nye tilbud kræver også administration
Også uden for rundspørgen er der eksempler på, at administrationen skal holde for i budgetterne.
I Egedal giver budgetaftalen ifølge DK Nyt plads til 38 ekstra ansatte og egne botilbud. Samtidig indeholder aftalen besparelser på 21 millioner kroner, som primært skal findes på administrationen. De 38 stillinger er dermed ikke nødvendigvis udtryk for en tilsvarende samlet stigning i kommunens bemanding.
– Nye tilbud kræver også administration. Der skal blandt andet håndteres løn, rekruttering, vagtplaner og økonomi. Når kommunen udvider nogle tilbud og samtidig reducerer administrationen, skal den kunne forklare, hvordan de administrative opgaver skal løses, siger Caspar Holm.
AI kobles til færre stillinger
Ifølge rundspørgens opgørelse forventer 11i af de 58 kommuner svarende til knap 20 pct., at AI-løsninger bidrager til stillingsnedlæggelser i 2027. De øvrige svarer nej eller ved ikke. Flere beskriver snarere AI som en hjælp til at håndtere rekrutteringsproblemer.
Men enkelte kommuner kobler allerede teknologien til konkrete personalereduktioner.
I Sønderborg beskriver sparekataloget en reduktion på 10-11 administrative stillinger på social-, senior- og handicapområdet. Besparelsen er på cirka 5,2 millioner kroner. AI, automatisering og ændrede arbejdsgange nævnes som redskaber til at håndtere arbejdet efter reduktionen. Samtidig fremgår det af materialet, at samme kvalitet ikke kan opretholdes efter opsigelsesrunden.
– Det er bekymrende, hvis man reducerer bemandingen og samtidig forventer, at kvaliteten falder. AI kan være en god hjælp, men en forventning om, at teknologien kan overtage arbejdet, er ikke det samme som dokumentation for, at den kan, siger Caspar Holm.
Han understreger, at tidsbesparelser skal vurderes sammen med udgifter til blandt andet implementering, oplæring og kontrol.
– Før man fjerner stillinger med henvisning til AI, skal man vide, at løsningerne virker og faktisk frigør tid. Medarbejderne skal inddrages, og både kvaliteten i opgaveløsningen og arbejdspresset skal indgå i regnestykket, siger han.