Henrik Lambrecht Lund, arbejdslivsforsker: - Kritik udspringer af nogle strukturer og ydre omstændigheder, og ansvaret ligger ikke på de enkelte medarbejdere. Foto: Privat
Statsrevisorerne har i flere tilfælde peget på problemer i den offentlige forvaltning i de seneste måneder. Miljøstyrelsens kontrol med brug af pesticider er fx utilstrækkelig. Politiet får skarp kritik for henlæggelse af sager og problematisk sagsbehandling i sager om økonomisk og personfarlig kriminalitet. Og danske myndigheders kontrol med dyrevelfærd og forvaltning af særligt forurenende virksomheder har heller ikke været tilstrækkelig.
Når arbejdspladsen får kritik for det arbejde, der er udført, påvirker det din faglige identitet. Du kan føle dig personligt ramt og har måske ikke længere lyst til at være ambassadør for organisationen, fordi du ikke længere er så glad for dit arbejde. Det forklarer Henrik Lambrecht Lund, lektor og arbejdslivsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Han giver her 5 råd til, hvordan du bevarer arbejdsglæden, når arbejdspladsen rammes af kritik.
-
Tag det ikke personligt
Det kan være svært ikke at føle et personligt ansvar, hvis du er enig i kritikken og godt kan se, at opgaverne ikke er løst tilstrækkeligt. Men du må ikke tage kritikken personligt.
- Ansvaret må helst ikke ligge hos den enkelte medarbejder. Det kan være meget op ad bakke, hvis man tager det på sig. Ledelsen må gøre det tydeligt, at kritikken tages alvorligt, og at der ikke er tale om kritik af den enkelte medarbejder, siger Henrik Lambrecht Lund.
Ifølge arbejdslivsforskeren er det også vigtigt, at ledelsen forklarer medarbejderne, hvad kritikken konkret handler om, og tager hånd om den, så medarbejderne ved, at det ikke er dem, der skal stå til ansvar for den.
-
Tal om det med dine kolleger
Det kan hjælpe at tale med kollegerne om kritikken og om, hvordan den påvirker dig, lyder et andet råd fra Henrik Lambrecht Lund. Det kan blot være nogle uformelle samtaler, hvor I kan tale situationen igennem. Ledelse og medarbejdere kan også sætte formelle sparringsmøder i kalenderen, så kritikken ikke bare står usagt hen. Hvis kritikken udefra svækker fællesskabet, er det vigtigt, at ledelsen har fokus på at styrke de sociale relationer på arbejdspladsen, for det sociale fællesskab har også betydning for arbejdsglæden.
- Det vigtigste er jo at have en åben og ærlig kommunikation om kritikken, for det er med til, at der ikke skabes bekymringer og rygter om, hvem der har fejlet. Ledelsen skal anerkende medarbejdernes arbejde og vise, at deres store indsats bliver værdsat. Det hjælper medarbejderne med at holde motivationen oppe, siger han. -
Adskil kritikken fra din egen indsats
Du kan bevare arbejdsglæden ved at adskille kritikken af organisationen fra din egen faglige indsats. En god idé er at fokusere på, at du kan stå inde for den kvalitet, som du leverer.
- For at bevare motivationen i arbejdet i turbulente perioder er det vigtigt at bruge energien på sine opgaver frem for problemerne, fremhæver Henrik Lambrecht Lund.
Det har også stor betydning for medarbejdernes trivsel i arbejdet, at ledelsen viser forståelse for, at det kan være en svær situation for dem at stå i. -
Lær af det
I stedet for at se kritikken udefra som en trussel, kan du se den som en mulighed for læring og udvikling, lyder opfordringen fra arbejdslivsforskeren. Hvis arbejdspladsen går i gang med at forbedre arbejdsprocedurerne, kan du måske involvere dig i det. Du lærer noget nyt og får mulighed for at gøre noget ved tingene. -
Parker problemerne
Som medarbejder kan det ifølge Henrik Lambrecht Lund være svært ikke at miste engagement i arbejdet, når arbejdspladsen rammes af møgsager. Specielt hvis du har været stolt af din arbejdsplads. Det kan også betyde, at man ikke længere taler så meget om sit job med venner og familie.
- Det er vigtigt, at man ikke tager arbejdet med hjem hverken fysisk eller mentalt, men at man parkerer de problemer, der er på arbejdspladsen, i arbejdstiden. Det er afgørende at sætte grænser, understreger han.